Tredje omgang med X-Men var det afsnit, hvor filmen for alvor brød med tegneserien. Så vidt jeg kunne se, tog manuskriptforfatterne to-tre af de store X-Men-plot og klippede elementer fra dem sammen til en ny helhed på film. Jeg synes, det var et godt og rigtigt valg, men nogle hardcore-fans vil sikkert være fortørnede over nogle af de ting, de tillod sig at gøre ved væsentlige karakterer i X-Men-universet.
Omdrejningspunktet i "The Last Stand" er et medicinalfirma, der har opfundet en 'kur' mod det at være mutant, drevet af ejeren, som ikke kan tåle, at hans egen søn er mutant. Overskurken Magneto ser 'kuren' som et muligt våben og rekrutterer en mindre hær af mutanter på kant med samfundet, Morlocks, til at angribe medicinalfirmaet. Temaerne er klassisk X-Men: racediskrimination, B...