Den første “Ice Age” huskes nok mere for sine mange superkomiske indfald og dens figurer Manny, Sid og Diego, plus ikke at forglemme Scrat, end for sin historie. Den havde ikke desto mindre en bedre historie end dens efterfølger her, til at binde løjerne sammen med.
Fortællingen her om vores tre ulige venner (plus Scrat), der nu må flygte på grund af global opvarmning og deraf følgende oversvømmelse, hænger da medgivet fint sammen og de nye figurer vi introduceres til, de flettes også godt ind i fortællingen og fungerer fint, særligt de to pungrotter (Scott, Peck) er en fornøjelse af følge. Historien forekommer bare langt mere spinkel og man kan godt sidde med følelsen af, at man bare hurtigt har skulle finde på noget der kunne binde ideerne sammen. De mange ideer er dog så stadig sk...