Det er ikke fordi det vrimler med gode, danske dramaer. Men Rene Hjerter en seværdig undtagelse. Og det er også meget sjovt at se Anders Matthesen i en på den ene side uvant rolle (da han hverken før eller siden har spillet en ikke-komisk karakter), men på den anden side spiller en lidt autistisk og unormal person, som egentlig passer meget godt til Matthesen (hvilket kun er positivt ment).
Filmen er ganske underholdende, og jeg fornemmer også en subtil kritik af den danske psykiatri, som har det med at ty for meget til magt(mis)brug, frem for forebyggende instanser.
Selvom at filmen ikke er en komedie, trods Matthesens medvirken som hovedperson, indeholder den stadig et par komiske scener, f.eks. den med hunden. Og den er også meget rørende i handlingen, med en person der (lidt naivt)...