Det magiske sværd - jagten på Camelot (Quest for Camelot)

Det er den klassiske Camelot-legende, der ligger til grund for denne tegnefilm. Helten er en heltinde og hedder Kayley, datter af ridderen Sir Lionel. Hun tager sammen med sine venner, en tohovedet drage, samt Garrett - en blind ex-væbner, på jagt efter det legendariske svær Camelot, så det kan komme tilbage til sin retmæssige ejermand - kong Arthur. © Scope

Produktionsår 1998
Genre Adventure
Instruktør Frederick du Chau
Medvirkende Ilia Swainson, Henrik Koefoed, Lasse Lunderskov, Niels Olsen
Spilletid 83 min.
Biopremiere 09.10.1998
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Henrik Koefoed

Hos det brede publikum huske Koefoed nok primært som en fjerdedel af den sjofle mandeloge Ørkenens sønner, hvis shows også har været et populært salgsobjekt på video. Kofoeds specialitet er eftersynkronisering af dukke- og tegnefilm. Hans lyse stemme har givet liv til stort set alt fra Vembi Fraggel til gallerhøvdingen Majestix. I den danske ...

Anmeldere

Scope
What's up Doc?

Filmselskabet Warner Brothers fejrer i år 75 års fødselsdag. Som fødselsdagslogo for selskabet ses Snurre Snup iført smoking, velkendt gnaskende på en gulerod. Snurre Snup-figuren er også et minde om en svunden tegnefilmstid hos Warner. Men idag prøver Warner igen med "Det Magiske Sværd".

Hvem har ikke nydt barndommen foran fjernsynets tegnefilmsprogram "Så' der tegnefilm", hvor Warners "Looney Tunes" tog os med på korte eventyr sammen med bl.a. Sylvester og Pip, Hjulben, Den Tasmanske Djævel, Pelle Gris, Daffy Duck og så selvfølgelig den brandcharmerende kanin Snurre Snup?

Hedengangne helte
Warners velmagtdage med disse figurer har i de sidste mange år været talte. Snurre Snup er nu en hedengangen helt, der er blevet løbet over ende af tegnefilmsgiganten Disney. Disney har nærmest spyttet den ene tegnefilmssuccés ud efter den anden på det store lærred, og ingen andre filmselskaber har kunnet holde trit. Men nu kan Disney godt forberede sig på den berømte kam til deres eget fedtede hår. Senere på året kommer Spielbergs firma Dreamworks nemlig med hele to tegnefilm "Antz" og "Prince of Egypt", og denne fredag kører Warner Brothers sig selv i stilling med det historiske eventyr "Det Magiske Sværd".

Warner vs. Disney
"Det Magiske Sværd" er frit baseret på historierne om Kong Arthur og ridderne af det runde bord. Meget lig Disneys tegnefilmsklassiker "Sværdet i Stenen" fra 1963, handler "Det Magiske Sværd" også om Kong Arthurs magtfulde sværd Excalibur. Sværdet bliver nemlig stjålet af den monsteronde Lord Ruber, og med det kan Lord Ruber tvinge Arthurs kongerige i knæ. Igen meget lig Disneys kommende tegnefilm "Mulan", er helten i "Det Magiske Sværd" en purung pige, og hun får ligesom Mulan selskab af en fjollet drage. Pigens navn i "Det Magiske Sværd" er Kayley, og hun er datter af en af Arthurs riddere fra Det Runde Bord. Sammen med dragen med de to hoveder, Devon & Cornwall, drager de afsted for at bekæmpe Lord Ruber og give Excalibur tilbage til dets rigtige ejer. Men på sin farefulde færd bliver Kayley og dragen forvildet ind i Den Forbudte Skov, hvor de heldigvis helt tilfældigt møder den flotte, blinde fyr Garrett og hans falk Ayden. Garrett og Ayden slår sig til Kayley og der er nu lagt i ovnen til et sindsoprivende opgør med Lord Ruber og hans metalliske monsterhær.

Efterårsferien reddet
Efterårsferien og familielivet er reddet, for Det Magiske Sværd drøner derudaf med fin familieunderholdning for både søde søskende og vilde weekendbørn. Selvom man måske er bange for at føle sig lidt for voksen til lærredets pjatterier, kan man ikke lade være med at grine over filmens indlagte inside-jokes. "Det Magiske Sværd" har nemlig et godt sidekick i Devon & Cornwall, der parodierer kendte film som "Taxi Driver", "Dirty Harry", "Løvernes Konge" og sågar Warner Brothers egne figurer. Som sædvanlig har dagens tegnefilm fået danske stemmer, og man ærgrer sig over ikke at få lov til at nyde de originale engelske stemmer. Man kan nærmest se hvilke kendte skuespillere som figurerne er bygget over! I den engelske version kunne man bl.a. høre selveste Gary Oldman, Gabriel Byrne, Eric Idle og Pierce Brosnan på lydsiden. På dansk bliver disse navne til Lasse Lunderskov, Claus Bue, Niels Olsen og Stig Hoffmeyer.

"Det Magiske Sværd" læner sig lidt for meget op af Disney, og den er ikke ligeså charmerende og teknisk i top som Disneys seneste succeser. Men hvis Warner fortsætter tegnefilmproduktionen og udvikler deres egen stil lidt mere, vil de snart give Disney kamp, og gøre det sværdt for dem i fremtiden.


Fakta

Medvirkende
Kayley (stemme) Ilia Swainson
Garrett (stemme) Henrik Koefoed
Ruber (stemme) Lasse Lunderskov
Devon (stemme) Niels Olsen
Cornwall (stemme) Thomas Mørk
Juliana (stemme) Pauline Rehne
Kong Arthur (stemme) Stig Hoffmeyer
Øksenæb (stemme) Donald Andersen
Griffin (stemme) John Hahn-Petersen
Sir Lionel (stemme) Lars Bom
Merlin (stemme) Nis Bank-Mikkelsen
Bag kameraet
Instruktion Frederick du Chau
Produktion Dalisa Cohen
Manuskript David Seidler, Jacqueline Feather, William Schifrin, Kirk De Micco
Klip Stanford C. Allen
Scenografi Steve Pilcher
Musik Patrick Doyle
Genrer og relationer
Genre Adventure
Undergenre Animation, Ridderfilm
Nøgleord Drage, Kong Arthur
Premieredatoer
Biograf 09.10.1998
Øvrige oplysninger
Land USA
Sprog Dansk
Produktionsår 1998
Spilletid 83 min.
Censur Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Solgte billetter 64.012
Selskab Warner Bros.
Biodistributør Sandrew Metronome

Se også...