Slither er en hylemorsom og temmelig blodig lille horrorkomedie, som ikke genopfinder den dybe tallerken, men til gengæld fylder den op med små godbider. Effekterne er glimrende, skuespillet langt over standard for genren og den komiske timing er i top.
Filmen nærmer sig en egentlig hyldest til genrefilm, men er alligevel helt sin egen. Komikken og horrordelen er nogenlunde ligeligt fordelt, men Slither er bestemt ikke en film man skal se, hvis man ønsker at blive skræmt fra vid og sans. Både komikken OG horrordelen er nemlig lavet for at skulle være sjov. Og sjov det er den. Bare den første scene, hvor de to politifolk keder sig i politibilen og snakker på den mest tørre facon om, hvor hurtigt en måge kan flyve er uendelig sjov. Fede oneliners drysses ud over hele filmen, og det er ...