At Ben Stiller er en af sin generations største - hvis ikke det største - komiske talenter, kan der efterhånden ikke herske megen tvivl om. Desværre bliver hans talent lidt for ofte misbrugt på den måde, at producenter og instruktører tror, at den hellige grav er velforvaret, når blot hans navn står på plakaten. Således også i The Heartbreak Kid, som uden Stillers tilstedeværelse havde været en tam afære, men som formår at levere en række af fine komiske optrin uden, at filmen som helhed fungerer alt for overbevisende.
Filmens katalysator er Eddie Cantrows (Stiller) ægteskab med Lila, som allerede på deres honeymoon viser sig, at være alt andet end det Eddie havde drømt om. Disse optrin er klart filmens sjoveste del, og efterhånden som disse fuser ud til fordel for en ægte kærlighedsh...