Small Soldiers

Actiondukkerne i den lokale legetøjsbutik er blevet fejlprogrammeret med chips fra den amerikanske våbenindustri. Derfor bekriger de voldsliderlige Commando Elite-dukker de venlige pasifistiske Gorgonitedukker. Alan (Gregory Smith) arbejder i legetøjsbutikken, og han allieret sig med The Gorgonites og nabopigen Christy (Kirsten Dunst) i kampen mod The Commando Elite. Snart er nabolaget omdannet til krigszone. © Scope

Produktionsår 1998
Genre Action, Adventure, Familiefilm
Instruktør Joe Dante
Medvirkende David Cross, Jay Mohr, Alexandra Wilson, Denis Leary
Spilletid 110 min.
Biopremiere 09.10.1998
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Joe Dante

(INSTRUKTØR)
Amerikanske Joe Dante er en ægte filmnørd, hvis ujævne karriere er fyldt med referencer til 1950’ernes og 1960’ernes mindre velansete genrer som scifi-, gyser- og tegnefilm og vidner om barndom tilbragt foran tv’et. Sideløbende med sin instruktørkarriere har Dante også instrueret episoder af en række tv-serier. Sammen med vennen Jon Davidson...

Anmeldere

Scope
Tingelingelater

Joe Dante, manden bag Gremlins, har lavet endbu en filmteknisk genialitet

Det er sjovt og det er virkelig godt lavet, men det er også moraliserende og drivende sentimentalt. ""Small Soldiers"" er en blanding af fantastisk computergrafik og en god gammeldags historie om det gode og det onde, krig og fred og piger og drenge. Det er en ordentlig omgang for et publikum som - hvis man skal dømme efter filmens hovedroller Kirsten Dunst og Gregory Smith - er lige i starten af teenageårene. "Small Soldiers" kan ses af alle, bør man sige for god ordens skyld - oplevelsen bliver derefter.

Et parti actiondukker ankommer til en legetøjsbutik, der meget symbolsk sælger legetøj af den gamle skuffe. Det viser sig bare at actiondukkerne er blevet fejlprogrammeret med chips fra den amerikanske våbenindustri. Alan arbejder i butikken og han sniger sig til at tage et eksemplar med hjem. Han er lidt af et problembarn, hvis forældre har været til det ene opslidende forældremøde efter det andet, men det er nu ikke til at se på ham for han er en af de her gennem-amerikanske drenge, der har et sødt fjæs og en energisk fremdrift på mountainbiken. Da Alan samme aften sidder foran computeren begynder actiondukken at tale, og det er ikke bare de sædvanlige stereotype replikker, der kommer ud af dukkens mund. Dukken hedder Archer og han er leder af de venlige pacifister The Gorgonites. Det er jo ganske tilforladeligt, bortset fra at gorgonitternes fjende nummer et, The Commando Elite, begynder at rører på sig henne i legetøjsbutikken. Så er der dømt krig, og Alan bliver hurtigt involveret. Han allierer sig med nabopigen Christy (Kirsten Dunst), og så har vi en lille teenageromance sideløbende med kampscenerne.

Tommy Lee Hazard
"Small Soldiers" er sjov og opfindsom. Commando Elitens soldaterne er en fed parodi på den klassiske amerikanske soldat med crew-cut-frisure, en perlerække af hvide tænder og en figur der værfer både Stallone og Schwarzenegger af banen. The Gorgonites er små absurde kunstværker. Der er blandt andet øjet på ben, Igor-figuren og den godmodige dummernik der ligner Quark. Dukkernes navne refererer i sig selv til dukkernes personlighed og de har konstant en rap replik på læben. Selveste Tommy Lee Jones lægger stemme til Commando Elitens fører Chip Hazard, og det er blot en af filmens morsomme detaljer. Commando Elitens uhyggelige Barbie-veninder, vis kroppe og ansigter er massekrerede er et uhyggeligt vink med en vognstang i en tid hvor udseende er alt. "Don't hate me because I'm beautiful", kvidrer en af pigerne mens hendes ene øje hænger ned af kinden i det smadrede ansigt. Våben og krigskøretøjer er lavet efter de-for-hånden-værende-søms-princip. Køkkentøj, værktøj og sportsudstyr indgår på raffineret vis, og filmen er et slaraffenland for Ole Opfindere. Man bærer over med de tunge klicheer, den politiske korrekthed og den økologiske bevidsthed og det er ikke så lidt.

"Small Soldiers" er et underholdende eventyr, hvor det gode sejrer over det onde, både når det gælder actiondukkerne, legetøjsfabrikanterne og Alans teenageproblemmer. Filmen har heldigvis en god portion selvironi, og man må tage hatten af for Joe Dante og hans medarbejderes barnlige væsen og veludviklede fantasi. Joe Dante er en film- og computerteknikkens troldmand

Brugere

29/05-07med et smil på læben
En meget smuk og samtidig meget sjov hitstorie om vendskab og ansvar. en film der er så godt animeret at næste alle der ser filmen kan forlade lokalet med et lille smil på læben. og filmen er samtidigt spækket med action og små og store krigs scener. og et utroligt godt skuespil. det må være svært at spille sin rolle så godt uden at man i virkeligheden snakker med en levende dukke. En helt vildt fed film som tar dig med på en forunderlig rejse gennem et liv som en small soldier, og en bedre fammilie action film end denne findes ikke.

02/09-03sjov for alle
Anonym
En film, der ikke vil andet end underholde alle i familien, men gør det til gengældt flot. Gode effekter og en legene sjov lydside gør filmen seværdig. Til gengæld er nogle af de små historier i filmen ikke særlig morsomme eller relevante, og nogle af skuespillerne drukner i mængden. En skiller sig dog ud, Tommy Lee Jones, som lægger stemme til Chip Hazard.
En lidt for moraliserende film, der dog redder det hele med sjove og kvikke replikker, og sjovt påfund med acton-dukker

15/06-03Small soldiers
Anonym
God film handing om legertøj men de er farlig legertøj.... jeg hader soldiers fordi de er ond soldiers... fed film

29/01-03Tænk Småt
Anonym
Legetøjsfabrik der er blevet opkøbt af en våbenfabrikant, får ved en fejl fra en af medarbejdernes side, indsat en avanceret chip fremstillet til krigsførelse, i deres legetøjssoldater, som straks går i gang med at bekæmpe fjenden.

Computereffekterne i denne film er imponerende (for sin tid), og det er de gode scener med det levende legetøj der er filmens omdrejningspunkt, hvad der holder den oppe.

Desværre har man fra filmskabernes side haft så travlt med at gøre filmen designet til det amerikanske familiepublikum, og derfor indlagt en teenagekærlighedshistorie af den yderst klichefyldte og kedelige slags, at det trækker helhedsindtrykket en del ned. Filmen havde fungeret bedre uden denne påklistret sidehistorie, der absolut ikke passer ind.

Men bortset fra det, så er det en ...


Fakta

Medvirkende
David Cross
Jay Mohr
Alexandra Wilson
Denis Leary
Gregory Smith
Dick Miller
Kirsten Dunst
Jacob Smith
Jonathan Bouck
Kevin Dunn
Bag kameraet
Instruktion Joe Dante
Produktion Colin Wilson, Michael Finnell
Manuskript Gavin Scott, Adam Rifkin, Ted Elliott, Terry Rossio
Fotografi Jamie Anderson
Klip Marshall Harvey
Scenografi William Sandell
Musik Jerry Goldsmith
Genrer og relationer
Genre Action, Adventure, Familiefilm
Undergenre Animation
Premieredatoer
Biograf 09.10.1998
Dvd 21.02.2001
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1998
Spilletid 110 min.
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 78.751
Selskab Universal Pictures, DreamWorks
Biodistributør United Pictures International

Se også...