Absolute power

En indbrudstyv bliver ufrivilligt vidne til at den amerikanske præsident får sin elskerinde dræbt. Præsidenten skyr ingen midler i forsøget på at få stoppet det besværlige vidne, men når indbrudstyven viser sig ikke at være mere end svær at få gjort tavs. © Scope

Produktionsår 1997
Genre Thriller
Instruktør Clint Eastwood
Medvirkende Clint Eastwood, Gene Hackman, Ed Harris, Laura Linney
Spilletid 118 min.
Biopremiere 30.05.1997
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Clint Eastwood

(INSTRUKTØR)
Clinton Eastwood Jr. kom til Hollywood i midten af halvtredserne efter en uddannelse på teknisk skole. Han fik fast tv-job med westernserien 'Rawhide', men det var dog først Leones italienske "Dollars"-trilogi, der slog Eastwoods navn fast som 'Manden uden navn' (!). Hermed fødtes også begrebet spaghetti-western, som han om nogen blev indbegrebet...

Anmeldere

Scope
Don't blame it on Clint - he'll make you regret it!

Clint Eastwood har vænnet os til en meget høj standard i de film han selv instruerer og producerer - efter den standard er "Absolute Power" kun en kompetent film, hvor den for mange andre ville have været en rigtig god film

Efter måneders forberedelser slår mestertyven til: Han bryder ind i en kæmpevilla mens husets ejere og stab er på Barbados, neutraliserer det avancerede alarmsystem, finder husets boksrum (et almindeligt pengeskab ville ikke kunne rumme alle værdierne), der er skjult bag et envejsspejl i soveværelset, og begynder stille og roligt at pakke tyvekosterne ned.
Pludselig hører han, at han ikke er alene.
Han når lige netop at gemme sig i boksrummet og lukke for spejldøren, inden husets unge frue og hendes elsker kommer væltende ind i soveværelset!

Skydegale bodyguards
I rollen som ufrivillig voyeur ser tyven hvordan parrets forspil går fra kys og kram til hårdhændet magtspil, der derpå kammer over i regulær vold. Kvinden vil ikke længere vil være med, og da elskeren prøver at kvæle hende, stikker hun ham ned med en papirkniv - hans skrig om hjælp får to bodyguards til at vælte ind i rummet, hvor de resolut skyder kvinden ned! I stedet for at lave det perfekte kup er tyven lige pludselig blevet meget ufrivilligt vidne til et drab - could things possibly get any worse? Ja i høj grad, for elskeren er ikke bare en hvilkensomhelst fyr med to skydegale bodyguards, han er Alan Richmond, U.S.A's præsident og et ualmindelig samvittighedsløst svin, der er villig til at gøre hvadsomhelst for at forhindre at sandheden om drabet kommer frem.

Præsidentens folk prøver at kamuflere drabet som ... en indbrydstyv, der er blevet overrasket af husets frue og har dræbt hende, så mens de vimser omkring i soveværelset og fjerner fingeraftryk og andet bevismateriale, må den ægte tyv sidde stille bag spejlet og vente på det rette øjeblik, hvor han kan smutte uopdaget væk - det lykkes næsten, men præsidentens folk når at få et glimt af ham - de ved nu, at der har været et vidne.

Klassisk thriller
Og så er der ellers linet op til en klassisk thriller, den ærlige tyv der både jagtes af de ærlige strømere og af de grimme børster - han kunne selvfølgelig bare stikke af til Timbuktu, men han er simpelthen for anstændigt et menneske til at lade sådan en svinestreg passere, så han tager kampen op. Modstanderne er formidable, ikke mindst fordi de spilles af så kompetente folk som Gene Hackman (præsidenten - Hackman er altid fremragende som dumt svin), Ed Harris (den ærlige strømer), Scott Glenn (den loyale bodyguard) og Judy Davis (præsidentens stabschef - en ualmindelig led bitch), men når den ensomme tyv spilles af selveste personificeringen af den ensomme rytter, Clint Eastwood, kan det vel ikke gå helt galt?

At Eastwood får reddet kastanierne ud af ilden er nok ikke nogen stor overraskelse, men måden han gør det på skal ikke afsløres her - at han undertiden er nødt til at knibe øjnene sammen og komme med en cool bemærkning, er det nærmest unødvendigt at nævne, det er trods alt Eastwood selv der både har produceret og instrueret.

Nu kan det godt lyde som om jeg er vildt utilfreds med "Absolute Power" og bare synes det er noget forudsigeligt bras, men faktisk synes jeg det er en ganske glimrende klassisk thriller - det er en god historie med et par overraskende drejninger undervejs, alle præstationer både foran og bag kameraet er særdeles kompetente og det er nok her mine forbehold stammer fra: Jeg har set alle kræfterne bag denne film levere præstationer, der er meget mere end bare kompetente! Tænk bare på Eastwood og Hackmans i "Unforgiven" ("De nådesløse")! Selv i en forholdsvis mainstream aktionfilm som "In The Line Of Fire" ("I skudlinien") har Eastwood leveret en mere mindeværdig præstation end i "Absolute Power". At levere så gode præstationer gør at man bliver bedømt efter en anden og strengere skala end Baldwin-brødrene.

Så summa summarum: hverken mere eller mindre end en særdeles kompetent klassisk thriller, absolut ikke spild af pengene, men ikke det mesterværk som jeg gik og håbede på.

Brugere

31/07-06..Old School..
Det er uhyggeligt få af Clinten’s film, jeg vil tildele mindre end 3 stjerner, for manden har utvivlsomt et særdeles rutineret touch, når det kommer til underholdningsfilm. Men der er nu stadig langt mellem de helt store filmiske oplevelser – med ”Unforgiven” som højdepunkt efter min mening.
”Absolute Power” er da også rutineret håndværk, men emmer stadig lidt for meget af middelmådighed og deja vu.

Ellers et særdeles solidt cast i form af Clinten selv, Gene Hackman, Ed Harris, Scott Glenn og Laura Linney. Skuespillet er da også fint, men der er på ingen måde plads til større præstationer med de temmelig spinkle karakterer in mente. Hackman gentager nærmest sin rolle fra ”No Way Out” med Kevin Costner (der er egentlig en del ligheder mellem de to film) og resten af holdet kører da ...

30/06-05Eastwood for fuld drøn
Anonym
Endnu en spændende thriller med skuespilleren Clint Eastwood (Dirty Harry) der også selv har instrueret filmen. Alle skuespillerne gør en god præstation og historien er meget interessant. Så "Absolute Power" er en værdig film. Ikke et mesterværk men stadig virkelig god. Fortjener faktisk ros.

02/07-02Ikke Eastwoods bedste, men....
Anonym
Eastwood har her lavet en gammeldags spændingsfilm, tempoet er for det meste langsomt for denne genre, filmen giver sig god tid. Det vil nok kunne irriterer nogen. Ikke Eastwoods bedste, men stadig god og solid underholdning.


Fakta

Medvirkende
Luther Whitney Clint Eastwood
Præsident Richmond Gene Hackman
Seth Frank Ed Harris
Kate Whitney Laura Linney
Bill Burton Scott Glenn
Tim Collin Dennis Haysbert
Gloria Russell Judy Davis
Walter Sullivan E.G. Marshall
Christy Sullivan Melora Hardin
Sandy Lord Kenneth Welsh
Bag kameraet
Instruktion Clint Eastwood
Produktion Clint Eastwood
Manuskript William Goldman
Fotografi Jack N. Green
Klip Joel Cox
Scenografi Henry Bumstead
Musik Lennie Niehaus, Clint Eastwood
Genrer og relationer
Genre Thriller
Nøgleord Amerikansk præsident
Premieredatoer
Biograf 30.05.1997
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1997
Spilletid 118 min.
Link Officielt website
Solgte billetter 50.362
Selskab Columbia Pictures, Castle Rock Entertainment, The Malpaso Company
Biodistributør Warner & Metronome Film

Se også...