Løsepenge (Ransom)

En helt almindelig søndag kidnappes familien Mullen's søn Sean i Central Park i New York. Kidnapperen, en korrupt politimand kræver en kæmpe løsesum, og parret sætter i samarbejde med FBI opklaringen i gang. Men kemien med FBI er dårlig på grund af fortidige problemmer, og da Tom ikke kan forstå deres metoder, går han egne veje. Tom vender løsesummen mod kidnapperen selv, og udover at bringe sønnen i større livsfare, komplicerer han forholdet til FBI og sin egen kone yderligere. © Scope

Produktionsår 1996
Genre Thriller
Instruktør Ron Howard
Medvirkende Mel Gibson, Rene Russo, Brawley Nolte, Gary Sinise
Spilletid 122 min.
Biopremiere 10.01.1997
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Mel Gibson

Mel Columcille Gerard Gibson er blot et ud af de 11 børn, som hans irsk-katolske forældre har sat i verden (Gibson er selv far til syv). Og nej, han er altså ikke australier; Gibson flyttede først down under med sin familie som 12-årig. Hans internationale gennembrud kom med den benhårde actionfilm 'Mad Max 2' (1981). Det maritime drama 'Boun...

Anmeldere

Scope
Kast ikke med sten når...

"Ransom" er kassesucces-instruktøren Ron Howards glimrende og nuancerede psykologiske studie af forældre i en krisesituation.

Det er alle forældres skræk, især offentlige, velhavende forældres skræk. At tage sit barn, i dette tilfæde en søn, med ud i verden, lade ham "tulle" lidt rundt for sig selv, kigge efter ham helt instinktivt og så ikke længere kunne se ham i menneskemængden. Det er mareridtet "come true" for ægteparret Tom og Kate Mullen (Mel Gibson og René Russo) i Ron Howard thriller "Ransom".

De er et overklassepar. Han, en succesrig ejer af et flyselskab, dog med rod i forretningsgangene. Hun, en smuk og aktiv forsker. Det er en almindelig søndag i New Yorks kæmpelegeplads Central Park. Kate er dommer i en teknik-konkurrence afholdt i parken, og sønnen Sean er med og luftsætter sin ballon med indbygget videokamera han har kreeret. Pludselig er drengen væk og mens forældrenes panik forplanter sig langt ud over lærredet, ser vi ballonen flyve afsted gennem gaderne, for til sidst at punktere og blive smadret imod fortorvet. Så ved vi at katastrofen er sket - drengen er kidnappet og eftersøgningen må begynde. Så langt så godt er "Ransom" en traditionel kidnapnings-thriller, hvor opklaringen kompliceres af Tom's tidligere anstrengte forhold til den hjælpende instans FBI, og hoved-kidnapperen viser sig selv at være en del af systemmet, nemlig en korrupt politimand.

En overraskende drejning
Men så er det at det sker: Cirka halvvejs, da man tror man har regnet ud hvordan slaget skal slås, hæver "Ransom" sig over sædvanlige thrillers. Den løsesum som kidnapperen har afkrævet forældrene, vender Tom mod kidnapperen selv. Sætter simpelthen, den allerede udskrevne dusør for kidnapperens hoved på et fad og så sættes der pludselig liv i kludene på ny. For nu er det ikke kun kidnapperen, som forældrene kæmper mod - det er også ægteskabet.
Selvfølgelig anses Tom's slagplan af FBI som et vanvittigt indfald, der truer med at dræbe sønnen. Den tilspidsede situation får Kate til at tage sagen i egen hånd og parrets nu nærved opløste ægteskablige alliance, er skildret med stor indlevelse. Parterne lider lige meget og det er svært at afgøre om den enes håndtering af situationen er mere frugtbar end den andens. Det øger spændingen at sympatien og forståelsen er ligeligt fordelt.

Howard viser psykologisk indsigt
Ron Howard mestrer storslåede film, fortalt med en glat politisk korrekthed der tangerer til det kedelige. Det har film som "Far and Away" og "Apollo 13" været eksempler på. "Ransom" er heldigvis meget anderledes. Uden at blive patetisk afdækker Ron Howard de forskellige faser forældrene gennemlever efter kidnapningen. Til en start fornemmer man deres overbevisende tro på at livet lige om lidt vender tilbage til normal, men efterhånden som tiden går og forholdet til kidnapperen kompliceres, reagere ægtefællerne i hver deres retning. Kate føjer i panik hvert signal fra de omgivende autoriteter, mens Tom minut efter minut mister jordforbindelsen med sin næsten sygeligt trodsige håndtering af situationen. Det er et afdæmpet og nuanceret psykologisk studie af mennesker på randen og Tom og Kate levendegøres af Mel Gibson og René Russo's gribende spil. Vi er til det sidste selv holdt som gidsel af "Ransom"'s spændingsacceleration.

Brugere

23/06-07Overaskende God
Sindsoprivende spændende og godt lavet thriller, der hele tiden tager en ny og overraskende drejning.

05/01-05- Allround Howard -
Rigmanden Tom Mullen (Gibson) opkræves 2 mio. $ i løsesum, da hans søn kidnappes. Mullen begår den fejl at inddrage politiet, og snart er fanden løs.

Effektiv og veldrejet thriller med god gedigen spænding. Tager måske lidt tid om at komme op i omdrejninger, men herefter fungerer det til gengæld upåklageligt og lidt mere til.

Gibson og Russo gør hvad de skal som de magtesløse forældre, mens Sinise er et veludviklet dumt svin i skurkerollen.

08/02-04kidnapning er noget skidt lort
Anonym
Intens spændende dramathriller med en realistisk og original plot(twist). Det må være svært at hade denne film, da Ransom er kompetent og sikkert sat sammen af den alsidige Ron Howard, som ser ud til at mestre næsten alle genre. Mel Gibson er et godt valg til hovedrollen, og han gør det forrygende. Denne rolle minder ikke om noget andet vi har set med ham, da han hele filmen igennem besidder den kraftige afmagt i ingenting at kunne gøre. Flot vist af Gibson, mens Gary Sinise også skal have ros for hans portrættering af en kold og sikker psykopat, der langsomt mister kontrollen. Jeg elsker scenen for Sinise sammenligner den uhyggelig situation med bogen The Time Machine af H.G. Wells.

Filmen har en konstant neglebidende spænding, og historien tager nogle gode, uventede drejninger. Howa...

10/01-03En Ægte Neglebider
Anonym
Millionærpars (Gibson, Russo) unge søn kidnappes, og de desperate forældre prøver pænt at sammenarbejde med både politi og kidnappere, indtil faderen vælger en overraskende strategi.

Sindsoprivende spændende og godt lavet thriller, der hele tiden tager en ny og overraskende drejning, i en ofte velspillet film som fænger fra først til sidst, trods en spilletid på lidt over to timer.

Filmen er en genindspilning af en gammel sag fra 1956 af samme navn.

04/10-02Nervepirrende film........
Anonym
En helt almindelig søndag kidnappes familien Mullens søn sean. Mafien kræver penge for sønen.....

Fremragende skuespil fra Mel og Rene, som gør filmen til en troværdig historie. På mange måder er filmen realistisk, og budskabet er skræmmende. Filmen spiller på tanker og følelser, som Ron Howard er kendt for fra "et smukt sind".


Fakta

Medvirkende
Tom Mullen Mel Gibson
Kate Mullen Rene Russo
Sean Mullen Brawley Nolte
Detektiv Jimmy Shaker Gary Sinise
Agent Lonnie Hawkins Delroy Lindo
Maris Conner Lili Taylor
Clark Barnes Liev Schreiber
Cubby Barnes Donnie Wahlberg
Miles Roberts Evan Handler
Agent Kimba Welch Nancy Ticotin
Bag kameraet
Instruktion Ron Howard
Produktion Brian Grazer, Kip Hagopian, Scott Rudin
Manuskript Richard Price, Alexander Ignon
Fotografi Piotr Sobocinski
Klip Daniel P. Hanley, Mike Hill
Scenografi Michael Corenblith
Musik James Horner
Genrer og relationer
Genre Thriller
Premieredatoer
Biograf 10.01.1997
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1996
Spilletid 122 min.
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 274.412
Selskab Touchstone Pictures, Imagine Entertainment
Biodistributør Buena Vista

Se også...