Get Shorty

Chili Palmer er lånehaj i Miamis kriminelle underverden, da han ved et tilfælde får mulighed for at inkassere et større beløb fra en bortløben skyldner. Pengene befinder sig i Los Angeles, og Palmers store lidenskab for film gør det til en uimodståelig fristelse at bruge beløbet på at starte en ny levevej i filmbranchen. Via et møde med B-film-instruktøren Harry Zimm beslutter Palmer sig for sin nye investering, men da pengene ikke er helt fine i kanten, begynder problemerne at ankomme med fly fra Miami. © Scope

Produktionsår 1995
Genre Komedie
Instruktør Barry Sonnenfeld
Medvirkende John Travolta, Rene Russo, Gene Hackman, Danny DeVito
Spilletid 105 min.
Biopremiere 15.03.1996
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

John Travolta

I rollen som Vinnie Barbarino trådte John Travolta for første gang frem for det store amerikanske publikum i sitcom-serien 'Welcome Back, Kotter' (1975-1979), men det var rollen som Tony Manero i 'Discofeber', bedre kendt som 'Saturday Night Fever' (1977), der gjorde ham til et af senhalvfjerdsernes største ikoner. 'Grease' (1978) blev en endnu s...

Anmeldere

Scope
American variety

John Travolta spiller endnu engang den menneskelige gangster - fremragende.

Det ligner i øjeblikket en naturlov. Travolta -manden der i halvfjerdserne vred hofterne tværs igennem teenagekulturens disco-drømme, udstråler i dag mere klasse, mere personlighed og 'coolness' end et slag poker iklædt læderjakke og solbriller. Med skræmmende få midler har han gjort hverdagsskurken til halvfemsernes menneskelige aftryk, der iagttager, kommenterer og handler med de få trumfer, livet nu engang spiller ud med.

I "Get Shorty" spiller han lånehajen Chili Palmer, der elsker film og hader sit arbejde. Fra sin base i Miami fører omstændighederne ham via Las Vegas til Los Angeles, hvor filminstruktøren Harry Zimm (Gene Hackman) desperat forsøger at lægge B-filmene bag sig. Med et parti monster-film i bagagen tilhører han kredsen af anonyme filmmagere, som er på evig jagt efter dét manuskript, som udløser den store succes.

Det er sjældent at se Hackman begå sig i komiske roller, men Zimm leverer han med en omsorg, der gør karikaturen både livsfjern og troværdig, og det klæder den ellers så selvsikre skuespiller. Med et behagende væg-til-væg-smil prøver Zimm at skaffe penge til sit gennembrud hos de lokale gangstere, men da Palmer dukker op med 300.000 på lommen, starter en kompliceret kamp om retten til at producere Zimms projekt.

En film om en film i en film...
"Get Shortys" producenter stod også bag "Pulp Fiction", og det forklarer måske, hvorfor tilfældighederne på forunderlig vis er filmens styrende faktor. Uforudsete møder fører uvægerligt frem til væsentlige sammenstød, og netop denne planløshed er Palmer ekspert i at udnytte.

Hans erfaringer som skurk bruger han imidlertid ikke kun rent praktisk, men også til at udforme sit helt eget filmmanuskript. 'Det eneste der mangler', siger Palmer på et tidspunkt, 'er et afsluttende filmplot'. Dette plot får man aldrig at se. Eller rettere: Man ser det, men kun i overført forstand. For selvom Palmers historie langsomt overtager Zimms oprindelige manuskript, da slutter "Get Shorty" nemlig dér, hvor filmprojektet i filmen begynder. Og en sådan dobbelthed, hvor filmens slutning på samme tid iscenesætter og bortrøver filmens plot (i filmen), er jo en af den slags spekulative pointer, som spekulative hoveder elsker at nedsmelte hjerner på.

Mere håndterlig er filmens umiskendelige tone af letfærdighed. En stil, der med sin småsnakkende og på samme tid hårdtspændte dialog, underløber den nærliggende risiko for flad attitude. Med replikkernes lethed (som retfærdigvis stammer fra independent-filmene) bliver "Get Shorty" til en slags variete, hvor baggrund forvandles til forgrund i drømmefabrikken Hollywood.

Travolta spiller rollen (næsten) uden andre dramatiske virkemidler end sin mund og sin 'gøb'. Udtryksfuldt og forbandet stilfærdigt, som om livet er et spil med lutter trumfer. Forfatteren Elmore Leonard, hvis bog udgør forlægget til filmen, skulle efter sigende have været begejstret for resultatet. Det forstår man, ikke mindst på grund af Travoltas evner som menneskelig gangster, der gør "Get Shorty" til endnu en joker fra den genfødte disco-konge.

Brugere

10/08-05en af de bedste krimikomedier
Anonym
Get Shorty er en af de bedste krimikomedier jeg har set, ved siden af De Palmas Wise Guys, John Travolta er velspillende i rollen som Chilli, Gene Hackman er forrygende som plat filmproducent, men filmens absolutte plus er Dennis Farina som gangsteren Ray Barboni...

En charmerende og mesterlig komedie

08/01-05Mediocre Funny stuff!!
Jeg så filmen for nogle dage siden i fjernsynet og det er bestemt en virkelig morsom gangster komedie der for engangs skyld ikke tager udgangspunkt i narkohandel osv. men noget så harmløst som film! Den er velspillet, sjov og den underholder konstant med kendte skuespillere som Travolta og Hackman og Rene Russo er for en gangs skyld ikke ulidelig og hun prøver ikke at være sexet (Som Thoms Crown Affæren eller hvad den nu hedder, der var hun simpelthen til grin)
En af de bedste personer i filmen er Bo Catletts højre hånd Ronnie! En skam han bliver nakket af Ray Bones og en skam han ikke er mere med end han er for han er en af de sjoveste karaktere i filmen! Han tror han er en super cool gangster, men han er bare "A big laugh" og det gør ham så morsom! 1 extra stjerne til ære for ham!!!

05/01-05- Potentiel komedie -
Stjernespækket fortælling der kategoriseres som ”komedie”, når man kigger på videokassettens bagside, men som bestemt ikke er motion for lattermusklerne.

Det lader dog heller ikke til at være hensigten, for ”Get Shorty” er ikke mislykket – den er bare ikke en komedie. Lidt skuffende for en seer der er sat op på noget andet - I er hermed påmindet!

Men ”Get Shorty” fortæller en ganske god historie, og fastholde det gør den skam. Det er altid svært at indfri forventningerne, når rollelisten er god, men alligevel slår det aldrig rigtigt gnister, som man havde håbet på. God er dog John Travolta i en atypisk rolle som iskold lånehaj.

”Get Shorty” er bestemt seværdig, men man skal bare ikke forvente latterkrampe, for på det område e...

21/07-03hmmm
Anonym
Jeg læste bogen bagefter, og instruktøren praler jo nærmest med at han ikke har forstået eller vil forstå bogens pointe.

Elmore Leonard har selv forsøgt at lægge afstand til filmen uden at han vil udtrykke det for direkte. Derudover har han indrømmet, at Tarantinos filmatisering af Rum Punch er tættere på hans eget udtryk end Sonnenfelds rod.

Leonards grundholdning er netop at disse hårdkogte personer, Travolta og Grier, i virkeligheden er umodne som små børn.

Endings are not as easy as they seem! Nej, for det kræver at man tør sætte ord på sine følelser og være dem bekendt. Og det magter Travolta ikke - i bogen, men Sonnenfeld forærer ham jo prinsessen og det halve kongerige helt uden grund.

21/07-03Kan den bestilles
Anonym
Hvad er en shorty, smager den godt og hvor kan man købe den henne.

06/06-03Ronnie er sej!!
Anonym
Jeg så filmen for nogle dage siden i fjernsynet og det er bestemt en virkelig morsom gangster komedie der for engangs skyld ikke tager udgangspunkt i narkohandel osv. men noget så harmløst som film! Den er velspillet, sjov og den underholder konstant med kendte skuespillere som Travolta og Hackman og Rene Russo er for en gangs skyld ikke ulidelig og hun prøver ikke at være sexet (Som Thoms Crown Affæren eller hvad den nu hedder, der var hun simpelthen til grin)
En af de bedste personer i filmen er Bo Catletts højre hånd Ronnie! En skam han bliver nakket af Ray Bones og en skam han ikke er mere med end han er for han er en af de sjoveste karaktere i filmen! Han tror han er en super cool gangster, men han er bare "A big laugh" og det gør ham så morsom! 1 extra stjerne til ære for ham!!!

16/10-02Forrygende film.....
Anonym
Travolta og Hackman spiller vældigt godt. En sjov lille action/komedie der holder en i gang hele tiden.

Charmerende gutter ses i en vidunderlig komedie.

04/10-02Hurtigt Glemt, Men Charmerende
Anonym
Travolta og Hackman spiller attraktivt, i denne charmerende og fængende film, som dog er ret hurtigt glemt.


Fakta

Medvirkende
Chili Palmer John Travolta
Karen Flores Rene Russo
Harry Zimm Gene Hackman
Martin Weir Danny DeVito
Ray "Bones" Barboni Dennis Farina
Bo Catlett Delroy Lindo
Bear James Gandolfini
Ronnie Wingate Jon Gries
Nicki Renee Props
Leo Devoe David Paymer
Doris Saphron Bette Midler
Bag kameraet
Instruktion Barry Sonnenfeld
Produktion Michael Shamberg, Stacey Sher, Danny DeVito
Manuskript Scott Frank
Fotografi Donald Peterman
Klip Jim Miller
Scenografi Peter S. Larkin
Musik John Lurie
Genrer og relationer
Genre Komedie
Undergenre Gangsterfilm
Nøgleord Filmproduktion, Lånehaj
Premieredatoer
Biograf 15.03.1996
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1995
Spilletid 105 min.
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 78.909
Selskab MGM (Metro-Goldwyn-Mayer), Jersey Films
Biodistributør United International Pictures
Priser Golden Globes 1996, Bedste mandlige hovedrolle (komedie)

Se også...