"...én gang pompøst underholdende, pletvis gribende og påfaldende distanceret, overarrangeret billedfortælling. På førnævnte målestok: mere Luhrmann end Fitzgerald."

"Men trods disse stilistiske lyspunkter, har Luhrmann et temmelig altmodisch greb om fortællingen, der med sin rammekonstruktion og dryssende bogstaver over lærredet primært bliver til ord."

"De både følelsesmæssige og sociale implikationer i romanen tabes dog fuldstændig på gulvet i dette udstyrsstykke, hvor selv skuespillerne blot fremstår som velklædte rekvisitter."

"Den alvorlige Luhrmann er en anelse kedelig, og trods stærke skuespillere klinger det hele akavet – det kunne man sidst se i den gumpetunge Australia, og det præger desværre også sidste og vigtigste halvdel af The Great Gatsby."

At genindspille en af de store film, som stadig står knivskarpt i erindringen, er noget af en udfordring. Men med Baz Lurhmann bag roret og min absolut yndlingsskuespiller i hovedrollen var jeg dog fortrøstningsfuld. Hvis om nogen kan give en historie en helt ny og uventet indpakning, så er det Baz Luhrmann. I "Strictly Ballroom" ramte han det betændte dansemiljø lige i solar plexus - og med "Romeo & Julie" lykkedes det ham at få de århundrede gamle dialoger til at fungere i et funky og moderne samfund. I sidstnævnte kan jeg fortsat finde detaljer, som får mig til at klukke. Så jeg var spændt på, hvad han havde fået ud af denne gamle klassiker. Ikke meget, må jeg så desværre konstatere.

Godt nok bærer filmen Baz's klare signatur - men de skæve vinkler, de hurtige skift, de forvredne...

F. Scott Fitzgerald nåede aldrig at opleve den anerkendelse, som hans roman 'The Great Gatsby' fik. Bogen var et flop, da den udkom i 1925, og fik kniven af de amerikanske anmeldere. Først efter anden verdenskrig fik amerikanerne øjnene op for den. Fitzgerald døde i 1940.

Læs hele anmeldelsen her:
http://filmkorn.dk/anmeldelser/...eat-gatsby/365