Suicide Squad - 2 D (Suicide Squad)

Da en ny ondskab truer verden, ser agent Amanda Waller sig nødsaget til at bekæmpe ild med ild og samler derfor en gruppe bestående af otte indespærrede superskurke. Den brogede flok sendes på missioner med mildnet fængselsstraf som betaling, men da de indser, at de blot er undværlige brikker i regeringens planer, går gruppens interne sammenhold langsomt i opløsning. © Scope

Produktionsår 2016
Genre Action, Science Fiction, Thriller
Instruktør David Ayer
Medvirkende Will Smith, Jared Leto, Margot Robbie, Ben Affleck
Spilletid 123 min.
Biopremiere 11.08.2016
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Will Smith

Den charmerende drengede Smith etablerede sig i 1990'erne som en af sit lands mest succesfulde sorte entertainere, først som rapper og siden som tv-stjerne og filmskuespiller. Skuespiller Smith debuterede i sitcom'en 'Rap fyr i L.A.' (1990-96). Serien blev en stor succes, så det var naturligt for Smith at forsøge sig som filmskuespiller. Med h...

Anmeldere

Politiken
"Det, jeg savner fra dig og dine ligesindede i superheltesfæren, er noget, der kunne stimulere vores interesse under jeres andet akts konfliktoptrapning, og som ville kunne få os til at mærke hjertet banke under tredje akts endeløse tjubang og forsimplede patos."

Berlingske Tidende
"...samler superskurke i et stereotypt, tværetnisk team, men glemmer regel nummer ét for superheltefilm."

Jyllands-Posten
"Plottet i "Suicide Squad" er så tyndt, at det kunne tatoveres på en teenagers fuckfinger, og det er samme legemsdel, man føler sig mødt af, når man har siddet over to timer i biografen og ledt forgæves efter hoved og hale i filmatiseringen af DC's antiheltetegneserie."

Ekstra Bladet
"Både ' Watchmen', ' Guardians of the Galaxy' og til dels ' Avengers' viste, at det godt kan lade sig gøre at operere med et større persongalleri inden for superhelte-formatet, men det lykkedes slet ikke her. Når figurerne er uinteressante og historien åndssvag, er det selvfølgelig også op ad bakke."

B.T.
"...desværre ender denne superhelte-fortælling som en værre omgang superkedeligt supervrøvl."

Cinemazone
"...med mindre man er en sur kritiker-type, og især hvis man har nem adgang til sin barnlige og pjattede side, er Suicide Squad udmærket underholdende."

Ekko
"DC Comics har selvmorderisk valgt kvantitet frem for kvalitet i tonedøvt skurkebulder, hvis forsøg på fræk humor falder tungt til jorden."

Brugere

16/10 16:24Hold (smidt) i nakken 31
(Extended Cut)

"Suicide Squad" blev lagt for så megen had, både blandt kritikere og min omgangskreds, at jeg ventede til den forbedrede Extended-udgave. Det var håbet, når nu filmen tilsyneladende ikke kunne være andet, og så fordi jeg fandt den udvidede version af 'Batman v. Superman' markant bedre.

Men sikke en - i sandhed - selvmordsmission, man har været ude på. Generisk, umorsom, gumpetung og med en af de kedeligste (dog mest larmende) tredje akter, jeg har set i genren. Det virker kort sagt som en film, der er blevet klemt ud af kødkværnen i et stressende snuptag.

I virkeligheden bør de droppe deres 'Avengers After Dark'-projekt og fokusere på det, der åbenlyst er værd at fokusere på. Harley Quinn og Jokeren. Deres historie er det eneste, der åbner op for en kreativ sprækk...

03/09-16Superjuks 3
Seks fængslede superskurke bliver rekrutteret til at udføre black ops-operationer for de amerikanske sikkerhedstjenester. Deres første mission bliver at stoppe en ældgammel ond ånd, der har besat en arkæolog og givet hende store magiske kræfter.

Med "Suicide Squad" forlader DC-filmuniverset for første gang tegneseriernes mest klassiske helte til fordel for en fortælling om antihelte, der er tvunget til at være gode. Filmen lægger sig kronologisk lige efter begivenhederne i "Batman v Superman", som bliver brugt som forklaring på, at regeringen gerne vil have sine egne superagenter til at gøre det beskidte arbejde - og selv om tonen i "Suicide Squad" er anderledes, læner den sig da også tydeligt op ad den bombastiske stil, Zack Snyder har etableret i de sidste to film med Superman.

H...

12/08-16Lyt ikke til anmelderne!
Suicide Squad er ikke noget mesterværk, men det er en top underholdende film med sit eget feel, der handler mere om sammentømringen af de skøre personer fra det kommende Suicide Squad end om den sædvanlige, trivielle overskurk, der som regel slås ihjel til sidst i filmen i et gevaldigt CGI-orgie.

Ligeledes skal man glemme alt om Jokeren, som flere tror er mere prominent i filmen - det er din skyld Heath Ledger! Det er han ikke, men de scener Jokeren er med i fungerer super godt, da han spilles djævelsk af Jared Leto, og da hans historie har en fin rød tråd gennem hele filmen.

Læs hele anmeldelsen her:
http://www.filmkorn.dk/anmeldel...cide-squad/476

11/08-16Kludetæppe af virale filmklip
Suicide Squad er et eksempel på, hvordan i dag man kan lave en masse klip designet til viral markedsføring, og så bagefter kan stykke dem sammen, så man har noget, der minder om en film.

Nogle af stykkerne fungerer OK på grund af casting.

Margot Robbie har udstråling som Harley. Men det er også en ret pæn og poleret version. Ikke det store nye anarkistiske ikon, som trailers og filmklip kan give et indtryk af.

Viola Davis som kvinden, der trækker i snorene på vores metahuman dukker, virker twisted end nogen i hendes trup.

Will Smith spiller Will Smith igen. Take it or leave it.

Men plottet og manuskriptet er kedeligt. Markedsføringen af filmen var mere interessant end selve filmen.


Fakta

Medvirkende
Floyd Lawton / Deadshot Will Smith
Jokeren Jared Leto
Dr. Harleen F. Quinzel / Harley Quinn Margot Robbie
Bruce Wayne / Batman Ben Affleck
Captain Boomerang Jai Courtney
Rick Flag Joel Kinnaman
June Moone / Enchantress Cara Delevingne
Waylon Jones / Killer Croc Adewale Akinnuoye-Agbaje
Amanda Waller Viola Davis
Chato Santana / El Diablo Jay Hernandez
Tatsu Yamashiro / Katana Karen Fukuhara
Christopher Weiss / Slipknot Adam Beach
Monster T Common
Bag kameraet
Instruktion David Ayer
Produktion Charles Roven, Richard Suckle
Manuskript David Ayer, John Ostrander
Fotografi Roman Vasyanov
Klip John Gilroy
Scenografi Oliver Scholl
Musik Steven Price
Genrer og relationer
Genre Action, Science Fiction, Thriller
Undergenre Superheltefilm
Nøgleord Baseret på tegneserie, Superhelt
Premieredatoer
Biograf 11.08.2016
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 2016
Spilletid 123 min.
Link Officielt website
Trailer Eksternt site
Selskab Warner Bros., Atlas Entertainment, DC Comics, Lin Pictures, DC Entertainment
Biodistributør Warner Bros. Pictures

Se også...