Cop Land

I byen Garrison, New Jersey, har politifolk med arbejde på Manhattan bosat sig og en lille verden er opstået. Da en ung betjent Babitch (Michael Rapaport) dræber to sorte unge, beslutter Ray Donlan (Harvey Keitel) at han skal simulere et selvmord, da sagen ellers vil vække opsigt. Men der går ikke lang tid før man undrer sig over hvor liget af den unge betjent er, og byen's sherif, Freddy Heflin (Sylvester Stallone), må tage affære. En ensom kamp mod byens befolkning af "city-cops". © Scope

Produktionsår 1997
Genre Thriller
Instruktør James Mangold
Medvirkende Sylvester Stallone, Harvey Keitel, Ray Liotta, Robert De Niro
Spilletid 106 min.
Biopremiere 20.02.1998
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

James Mangold

(INSTRUKTØR)
Amerikanske James Mangold debuterede i fin stil med det romantiske outsiderdrama 'Heavy' (1995). Den indbragte ham juryen pris i kategorien bedste instruktør ved årets Sun Dance Festival. Den stjernespækkede 'Copland' (1997) tog sit udgangspunkt i omfattende korruption hos et lille indspist samfund af politifolk i New Jersey. Sylvester Stal...

Anmeldere

Scope
Politiets blinde øje

Sylvester Stallone viser ikke muskler, men derimod skuespiltalent i James Mangolds udmærkede politi-thriller "Cop Land".

New York Citys glimtende natte-skyline bliver hurtigt forladt af det panorerende kamera, for trods politifilm-genrens hyppige brug af storbyen, foregår "Cop Land" i sovebyen Garrison, New Jersey. Og måske netop derfor er "Cop Land" både mere vedkommende og troværdig end så mange andre storby-politifilm. I New Jersey har politifolk, med arbejde i "the city", siden 1970'erne bosat i noget, der efter hånden er blevet en lille verden for sig, et copland. Byens sherif Freddy Heflin (Stallone) er en tung, venlig lovens håndhæver. Og netop hans lidt sinkede udstråling, forårsaget af en høreskade, der samtidig har forhindret ham i at blive "city-cop", gør ham til en harmløs hygge-landbetjent i byens mange hårdkogte politifolks øjne.

Lig i lasten

Ikke overraskende, viser det sig at politifolkene er korrupte af en anden verden. Den unge betjent Murray Babitch (Michael Rapaport) dræber ved en fejltagelse to unge sorte. Da det er uundgåeligt at han vil blive fældet på grund af sagens racemæssige indhold, simulerer betjenten, efter ordre fra den magtfulde betjent Ray Donlan (Harvey Keitel), selvmord ved at kaste sig ud fra gerningsstedet George Washinton Bridge. Men der er jo noget råddent ved at betjentens lig aldrig bliver fisket op af Hudson River, og Ray og hans folk indser, at sagen vil få ubehagelige følger, hvis ikke Babitch kan vises frem som lig. Da internal-affair-detektiven Moe Tilden (Robert DeNiro) sættes på sagen bliver Sherif Heflin en lus mellem to negle. Sheriffen har set Ray og Babitch sammen efter selvmordet, men er samtidig loyal overfor lillebysamfundet og Ray. En lokal konflikt med mennesker af kød og blod midt i amerikansk films store søgen på retfærdighed. Det gør "Cop Land" til en nuanceret og langt mere vedkommende film end genren ellers byder.

Stjernespil

Sylvester Stallone afslører et egentlig skuespiltalent i rollen som den stilfærdige, men trods alt handlekraftige sherif. Hans store tunge krop, konstant iført provinspolitiets utjekkede sherif-uniform, giver ham netop den ikke-autoritære udstråling, som er hans karrieremæssige skæbne. Harvey Keitel som Ray og Robert De Niro er som altid glimrende, men da vi ved hvad de kan, stjæler de ikke som Stallone al opmærksomhed. "Cop Land" er stramt fortalt uden unødvendige svinkeærinder i form af voldsorgier for voldens skyld eller kærlighedssekvenser uden betydning for historien. Den unge instruktør Mangold byder i sin kun anden spillefilm på psykologisk indsigt, spændende udnyttelse af en fortærsket genre og yderligere afkræver han Hollywoods stjerner store præstationer.

Brugere

22/06-07Okay
Historien fungerer udmærket, men den talentfulde instruktør James Mangold tilsidesætter denne og fokuserer mere på personerne, som han dog gør fremragende.

14/05-05stærk rolleliste, god film! 1
Anonym
filmen starter roligt ud, hvor der egenligt ike r noge handling, men langsomt redder trådene sig ud, i et verbalt opgør, om korruptionen mellem politet.

sylvester stallone har lavet mange gode film , men det her er en af hans bedste!
uheldigvis er hans seneste film noget værre lort, men der går rygter om at der kommer en rocky mere. vi må se om det blir til noget.

filmen er voldsom grusom og nervepirrende, med masser af blod og død, og det gør den mega god.

rollelisten er formidabel, og stallone, de niro, og kietel gør det formidaelt, på vær sin mærkelige rolle, især sylvester.

filmen er et sandt mesterværk,og det der gør den så god er at den er rolig men stadig spændende og voldsom grusom, på en gang + et en voldsom god instruktion, samt et stærkt skuespil!!!!!!!!!!!!!!!!!!...

05/01-05- (For) stærk rolleliste -
Solidt krimi-drama om korruption blandt politifolk.

Med en prominent rolleliste, der dog lover mere end den kan indfri, er ”Cop Land” en seværdig oplevelse. Spændingen mangler vi, men vi bliver til gengæld præsenteret for et ganske begavet plot, der ligeledes udnyttes på velovervejet vis. Desværre skrues forventningerne bare i top grundet stjerneparaden, man introduceres for i rollelisten, og det gør det svært for seeren at forvente middelmådighed.

Ikke desto mindre fastholder ”Cop Land” med en interessant og aktuel problemstilling, der må siges at være filmens store styrke. Absolut sine 4 stjerner værd.

31/10-04+ 20kg
Anonym
og 60.000 kr ja jeg syn at det er en at de dårligt film stallone har laver på høj med oscar

25/04-04good cops?
Anonym
Spændende og intrigefyldt actiondrama, som virker for kunstlet til at blive rigtig god. Associationer til Goodfellas er uundgåelig, ikke mindst på grund af tilstedeværelsen af Robert De Niro og Ray Liotta. Men fortællerstrukturen virker for mig også ens, dog langtfra så kompleks og mesterligt her. Der ses stjerner ned til den mindste birolle, men ingen folder sig rigtig ud og imponerer, bortset fra Sylvester Stallone. Her ses han i hans mest troværdige og rørende rolle som underkuet sherif med mangel på respekt. Historien fungerer udmærket, men den talentfulde instruktør James Mangold tilsidesætter denne og fokuserer mere på personerne, som han dog gør fremragende. En mere ligevægtig blanding ville have været at foretrække.

18/04-04Dæmpet, men intens...
Anonym
Sammen med "L.A. Confidential" og "Dark Blue" hører "Cop Land" med i den absolutte top blandt politifilm og Sylvester S beviser endelig, lissom han rent faktisk gjorde i den første Rambo-film der lissom de to andre ikke blev overdækket med actionscener, at han faktisk er en gedigen skuespiller og han er faktisk virkelig, virkelig god i denne film! Hans tunge krop og sløve ansigtsudtryk passer perfekt til rollen og man må sige at han er meget godt castet!

Sylvester er bestemt ikke det eneste gode ved denn fremragende film og alle medvirkende gør det godt, men rollelisten er også suveræn og byder på navne som Robert De Niro og Harvey Keitel! Ray Liotta, Michael Rapaport og i særdeleshed også Robert Patrick gør det sandelig også fænomenalt og ingen grund til kritik på det punkt!

Selv...

31/12-02Langsom ja, men gør det noget.
Anonym
Fed film, med sublimt neddæmpet skuespil. Langsom ja, men det skal den være. En film kan godt være eftertænksom uden at skulle fare af sted. Det søvnige passer stemningen i film perfekt. Sly, Ray og Harvey er fantastisk velspillende.... Ok det er måske ikke den bedste film i verden, men som en lille dogme agtig Hollywood produktion fungerer den mere end fint for mig.
Desuden har filmen et fantastisk soundtrack med nogle af Bruce Springsteens mindre kendte, men fantastiske stille numre fra "The River".

08/11-02Aldrig rigtig god......
Anonym
Filmen er utroligt langsom fremskridende. Mange ting foregår megt langsomt, langtrukket, hvor man så begynder at miste troen, at filmen måske skulle være bedre længere fremme.....men egentlig bliver den endnu mere kedeligt og alt alt for tynd i handlingen.

Der er dog ret store navne som De Niro, men det var virkelig en skam, at de ikke kunne gøre det bedre.

Det var ikke så godt........

04/08-02Et Godt Forsøg
Anonym
Der er mange store navne som gør det godt i denne seriøse og velmente thriller, men alligevel bliver den aldrig rigtig medrivende. Men godt at se Stallone i en afdæmpet udgave, som den halvfede og ikke alt for kløgtige sherif, han viser her at han faktisk kan spille skuespil og gør det rigtigt godt. Ellers kan man blot konstatere, at man har forsøgt på at lave en god thriller, der ikke skulle være fyldt med klicheer, desværre er det kikset. Filmen fænger ikke som den burde!

18/02-02Fremragende Stallone
Anonym
En lille kedelig by i New Jersey styres af Ray Dolan(Harvey Kietel) og alle der ikke makker ret,bliver likvideret. Byens gympetunge, halvdøve sheriff Freddy(spillet af en suveræn
Stallone) har indtil i dag lukket øjenene men ved hjælp af Moe Tilden(Robert de Nero)
vågner han op.
Filmen er sanseløst godt skruet sammen og på nær en hurtig overstået afslutningsscene spiller Stallone på noget han ellers aldrig gør: sit talent. Hans portræt af hele byens hyggesheriff er klart det bedste fra hans side nogensinde (den overgår også Rockey)
For at gøre det bedre tog Stallone også adskillige kilo på og fik noget han ALDRIG havde fået før: andmeldernes begejstning.
Ved hans side står to af Hollywoods old guys,
Harvey Kietel og Robert de Nero, begge glimrende som altid, men i denne film går n...




Fakta

Medvirkende
Sherif Freddy Heflin Sylvester Stallone
Ray Donlan Harvey Keitel
Gary "Figgsy" Figgis Ray Liotta
Lt. Moe Tilden Robert De Niro
Joey Randone Peter Berg
Vicesherif Cindy Bretts Janeane Garofalo
Jack Duffy Robert Patrick
Murray 'Superboy' Babitch Michael Rapaport
Liz Randone Annabella Sciorra
Vicesherif Bill Geisler Noah Emmerich
Bag kameraet
Instruktion James Mangold
Produktion Cathy Konrad, Ezra Swerdlow
Manuskript James Mangold
Fotografi Eric Alan Edwards
Klip Craig McKay
Scenografi Lester Cohen
Musik Howard Shore, Bruce Springsteen
Genrer og relationer
Genre Thriller
Nøgleord Politikorruption
Premieredatoer
Biograf 20.02.1998
Dvd 09.07.1998
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1997
Spilletid 106 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 38.702
Selskab Miramax Films
Biodistributør Scanbox

Se også...