Any Given Sunday

Tony D'Amatoer en lettere afdanket amerikansk fodboldtræner af den gamle skole, der forsøger at indpode lidt anstændighed og moral i sit hold og sine pengegriske unge spillere i en sportsgren, hvor kommercielle hensyn helt har overtaget banen, mens sammenhold og menneskelige hensyn er forvist til udskiftningsbænken. © Scope

Produktionsår 1999
Genre Drama
Instruktør Oliver Stone
Medvirkende Al Pacino, Cameron Diaz, Dennis Quaid, James Woods
Spilletid 151 min.
Biopremiere 31.03.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Cameron Diaz

Efter seks års modelarbejde filmdebuterede den høje blondine med det uimodståelige brede smil i komedien Jim Carrey-komedien 'The Mask' (1994). I sandhed en imponerende debut når man taget i betragtning, at hun ikke havde uden anden skuespilerfaring end et par dramalektioner i gymnasiet. Efter et par indie-film kunne det store publikum glæde ...

Anmeldere

Scope
Små og store øjeblikke

Oliver Stone har kastet sig over amerikansk fodbold i endnu et forsøg på at lave den ultimative film om et af sine yndlingsemner, og selv om der ikke er meget nyt under solen, vinder instruktøren adskillige yards på tempo og klipning.

Så er han på banen igen, Hr. Amerikas dårlige samvittighed med de stærkt følte meninger og mange moralske spørgsmål. Hans sidste film, "U-Turn" (1997) var behageligt befriet for løftede pegefingre, men med "Any Given Sunday" har Oliver Stone atter vendt kameraet mod verdens uligheder og unge individer, der skal lære at blive gode mennesker.

Hajer på retur

Willie Beamen (Jamie Foxx) er en ung, sort reserve-quarterback, der pludselig får muligheden for at bryde frem fra de ukendte fodboldspilleres rækker og sole sig i berømmelsens og mediernes søgelys. Han er på lønningslisten hos "Miami Sharks", et slidt hold, der ikke har leveret nævneværdige resultater i lange tider og dermed heller ikke har fået del i de altafgørende reklameindtægter. Klubben ejes af en ung, kynisk og pengefikseret strigle (Cameron Diaz), der hverken kan mønstre den samme respekt for sporten eller holdets gammeldags træner (Al Pacino), som sin afdøde far. Træner D'Amato er en af den slags roller, Al Pacino overbevisende har udfyldt før - den desillusionerede, midaldrende mand, der finder ud af, at livet er gået ham forbi, mens al energi og hjerteblod er deponeret i en karriere, der måske ikke har været besværet værd. Men, der er stadig fighterinstinkt og bid i D'Amato, hvis kærlighed til sporten er intakt. Og det på trods af nye tider, hvor de kommercielle interesser overskygger den simple glæde ved spillet, og de unge fremadstormende stjerner tænker mere på individuel markedsføring end holdets succes på grønsværen. Ånd, integritet og sammenhold har trange kår i Stones milleniumudgave af USA.

Får tigeren frem

Skildringen af sportsfolk, der fysisk presses til det ekstreme og hasarderet fylder sig med farlige medikamenter, kunne høre hjemme i enhver anden film om professionel sport. Det samme gælder for slutningens obligatoriske opgør - Den store kamp - hvor den storladne patos for alvor træder frem på lærredet. Men Oliver Stone har også haft ambitioner om at filme amerikansk fodbold, som det aldrig har været filmet før. For at indfange hårdheden og intensiteten er "Any Given Sunday" spækket med hektiske montager af kroppe i bevægelse og sammenstød, godt blandet med forskellige subjektive sanseindtryk. Desuden ses adskillige slowmotion-optagelser af snurrende fodbolde i rotation om egen akse samt nærbilleder af hjelmklædte spillere, der knurrer som rovdyr, mens adrenalinet pumper og testosteronet rumler. De er vor tids gladiatorer, der udgyder blod, sved og tårer til massernes fornøjelse. (Som europæer kan det være en fordel lige at læse op på spilleregler og udtryk som lineback og scrummageline, da Stones klippetempo ikke er for nybegyndere ud i den håndholdte form for fodbold).

Åndenød

"Any Given Sunday" er endnu et eksempel på, at Stone er en mester i billedmanipulation, og enten står man forpustet af klipperæset, eller også lader man sig forføre af en instruktør, der tydeligvis ved et og andet om sin yndlingssport. Ser man bort fra de anmassende moralske falbelader, står et gedigent drama tilbage med menneskeligt nærvær og velvalgte betragtninger om det amerikanske samfund og dets mere anløbne sider. Det er de små tilfældigheder i livet, der betyder forskellen mellem succes og fiasko, og på hvilken som helst ugedag kan man sagtens spendere et par hæsblæsende timer med et lille stykke amerikansk kulturliv.

Brugere

05/01-05- En streg i regningen -
Tom og intetsigende beretning om topprofessionel amerikansk fodbold og det dertilhørende miljø.

Du milde skaber hvor har Stone skuffet mig i denne omgang. Det er sket før, at den kontroversielle instruktør har haft tomme løfter i gære men intet i sammenligning med dette makværk, han her har præsteret.

For netop det kontroversielle element, der sædvanligvis er Stones varemærke, havde måske seværdiggjort dette. Men det skal man lede længe (og forgæves) efter i ”Any Given Sunday”. Og hvad har hr. Stone så at skyde med? Svaret er ingenting. Filmen blev i sin tid promoveret ved netop at udråbe den som værende kontroversiel og debatskabende. Lad mig sige det kort og godt – det er den ikke.

Der vakles forvirrende og meningsløst mellem en sanseløs søgen efter en problemstilling og et f...

05/01-05Til det let påvirkelige hjerte
Bare rolig min kære Don – dit renommé er intakt! ;-)

Om filmen er min mening naturligvis diametral modsat, men om dig kan jeg kun lade mig henrykke gang på gang. Ved ikke, om jeg har fået det sagt før (er så dårlig til den slags), men du har min dybeste respekt for dine altid velskrevne og herligt subjektive anmeldelser. Keep up the good work!

05/06-04Gott / Emil
Anonym
Tak for kompliment, Gott. Med hensyn til filmene er det simpelt. Any Given Sunday fængede mig, hvor imod jeg kedede mig under The Fan. Desuden er Any Given Sunday også klar overlegen, visuelt set ;-) Historiemæssigt er de to film modsætninger, hvor jeg fandt Stones psykologiske dybde større her end hos Scott (selvom der ikke er meget dybde i det).
Her på det seneste har jeg fået komplimenter for mine indlæg efterfølgende høje karakter til banebrydende eller mindeværdige film. Det er Any Given Sunday ikke, ligeledes flere som jeg har givet fuld karakter. Måske føler jeg pres for at virke som en seriøs filmkender, som jeg ikke helt er. Jeg er stadig let påvirkelig. Eller også er det fordi jeg er den "fine" dreng.

Tak for rosen, Emil. Du er med til at sætte standarden på denne side, så...

05/06-04Don
Anonym
Først skriver du, at filmen The Fan er så dårlig, mens du roser denne her til skyerne. Det synes jeg virker lidt underligt, da man sagtens kan sammenligne de to film. Hvad er det der gør, at du finder denne her så god men ikke den anden?

05/06-04er jeg selvmodsigende?
Anonym
Jeg har aldrig været vild med Oliver Stones film, hvor kun Natural Born Killers har sagt mig noget (på grund af dens samfundsmæssige perspektivering). Politik interesserer mig ikke synderligt, og oftest er Stones hovedaktører usympatiske eller for beregnende til at fange mig. Stone er dog en betydningsfuld filmskaber, der altid har fastsat sit politiske standpunkt. Med Any Given Sunday har han begået hans mest overfladiske og meningsløse film, hvorved det så er besynderligt, at jeg giver den topkarakter. Men jeg har før og ofte nævnt, at jeg er en del af Mtv-generationen, og dermed billig til salg for visuelle tricks og fænomenal musik. Jeg mener da selv, at jeg besidder flere lag indenfor filmopfattelse, men da det nu er brugernes mening tilkendegiver jeg min dybt subjektive mening om d...

07/06-03Touchdown baby!!!
Anonym
Aldrig er der blevet lavet en så gennemarbejdet amerikansk fodbolds film...Guf for en hver NFL elsker, spækket med visuelle godbidder & godt skuespil (selv fra mindre respekterede skuespillere som: LL Cool J & Jamie Fox). Filmen er ikke bange for at ryste op i nogle af sportens skyggesider - plus, den giver et sammentidig kritisk og glamorøst billede af sporten som en hver amerikaner elsker.

Oliver Stone lavede denne film som en hyldest til sporten. Hvis sporten ikke siger dig noget...så vil filmen nok heller ikke...

21/04-03Sport som vi elsker/hader den!
Anonym
Endnu en fantastisk film af manden, der bl.a. har givet os Nixon og JFK!!

Vidunderlige Al Pacino spiller D'Amato en (i sportens verden) aldrende træner for Football holdet Miami Sharks. Det ser ud til at gå galt for holdet denne sæson. De taber mere end godt er, og både 1. og 2. prioriteten som Querterback bliver skadet.

Tilbage på bænken sidder Willie Beamen (Jamie Foxx), som brækker sig da han får mulighed for at komme på banen.

Beamen udvikler sig hurtigt til en succes, men kan D'Amato kontrollere hans ego og indgriben i systemerne? Desuden skal D'Amato også holde styr på direktøren Pagniacci (Diaz) som sælger og regerer efter forgodtbefindende...

Any Given Sunday spiller på alle kortene. Moral og etik bliver vendt rundt og præsenteret overfor sportens benhårde vir...

03/09-02Oliver Stone, et levende GENI!
Anonym
Det er en af de flotteste film verden har set indtil videre. Oliver Stone har virkelig gjordt sig umage med at få de rette kamera vinkler, og så har han brugt en masse af musikken fra soundtracket, som jeg personligt synes er fedt!!!

02/06-02For Hårdt Pumpet
Anonym
Hårdt pumpet og opulent kig på en af verdens mest kommercielle sportsgrene, hvor instruktøren Stone vil vise os at det er penge der styrer en sport, der er gennemsyret med doping, sex, stoffer, skandaler og korruption. Alt dette ved vi godt i forvejen, så intet nyt eller chokerende her og så har filmen ikke meget andet at byde på. Den er ikke kedeligt, men stilen det er holdt i er så furiøs og opgejlet, at man ikke føler at der er plads til, at de ellers mange rigtig gode skuespillere får mulighed for at vise hvad de kan, eller at vi når at nyde deres måske gode præstation. De drukner simpelthen i en stil der til sidst bliver trættende.


Fakta

Medvirkende
Tony D'Amato Al Pacino
Christina Pagniacci Cameron Diaz
Jack 'Cap' Rooney Dennis Quaid
Dr. Harvey Mandrake James Woods
Willie 'Alien' Beamen Jamie Foxx
Julian 'J-Man' Washington LL Cool J
Dr. Ollie Powers Matthew Modine
Tug Kowalski (TV-kommentator) Oliver Stone
Montezuma Monroe Jim Brown
Luther 'Shark' Lavay Lawrence Taylor
Nick Crozier Aaron Eckhart
Bag kameraet
Instruktion Oliver Stone
Produktion Dan Halsted, Lauren Shuler Donner, Clayton Townsend
Manuskript John Logan, Oliver Stone
Fotografi Salvatore Totino
Klip Stuart Levy, Thomas J. Nordberg, Keith Salmon, Stuart Waks
Scenografi Victor Kempster
Musik Richard Horowitz, Paul Kelly, Robbie Robertson, Kid Rock, Moby
Genrer og relationer
Genre Drama
Undergenre Ensemblefilm, Sportsfilm
Nøgleord Amerikansk football
Premieredatoer
Biograf 31.03.2000
Dvd 21.11.2000
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1999
Spilletid 151 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 27.018
Selskab Warner Bros.
Biodistributør Sandrew Metronome

Se også...