Kuglen (Sphere)

En lille specialenhed sendes ned på bunden af Stillehavet, da man har opdaget et 300 år gammelt rumfartøj under et koralrev. Inde i det gigantiske rumskib finder ekspeditionen en mystisk kugle. Den ser ikke ud til at gøre noget som helst, men efterhånden som de hver især bliver mere optaget af den, begynder uforklarlige hændelser at finde sted. © Scope

Produktionsår 1997
Genre Science Fiction, Thriller
Instruktør Barry Levinson
Medvirkende Dustin Hoffman, Sharon Stone, Samuel L. Jackson, Peter Coyote
Spilletid 133 min.
Biopremiere 27.03.1998
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Samuel L. Jackson

Som den bibelkyndige hitman Jules i 'Pulp Fiction' (1994) brændte Samuel Leroy Jackson igennem, så selv de mest tungnemme biografgængere mærkede vibrationerne. Med sin benhårde frækhed og magnetisme er han blevet indbegrebet af sort coolness på det hvide lærred i Hollywood-regi. Han har i 1990'erne været myreflittig både i mainstream-produkti...

Anmeldere

Scope
I fremmed havrum

I Barry Levinsons nye film kommer et trekløver fra de dyre rækker på dybt vand. Hvad skal de frygte mest: den ydre trussel, deres indbyrdes modsætninger eller - anmelderens dom?

Det ser rigtig, rigtig godt ud flere steder. På rollelisten. På skuepladsen. På forbillederne. Dustin Hoffman, Sharon Stone og Samuel L. Jackson. Fanget på Stillehavets bund i en science fiction-gyser, der har skelet til både "Alien", "Dybet" og "Contact", som pressematerialet lover. Vandmassernes tryk over den lille specialenhed på havbunden? For intet at regne mod det pres af forventninger, "Sphere" har sat sig selv under.

Gode detaljer

Et 300 år gammelt rumskib bliver opdaget under et koralrev i Stillehavet. Heldigvis har Norman Goodman (Dustin Hoffman) lavet en beredskabsplan til en sådan situation. Ifølge denne plan skal foruden Norman selv blandt andre Beth Halperin (Sharon Stone) og Harry Adams (Samuel L. Jackson) tilkaldes. Hvorfor? Det ved ingen - Norman regnede ikke med, at der nogensinde ville blive brug for beredskabsplanen, så han digtede bare noget, der ikke lød alt for usandsynligt. En morsom lille detalje, efter min beskedne mening.

En detalje er imidlertid ikke det sunkne rumskib. Det er tværtimod kæmpestort og - viser det sig - slet ikke så fremmed, og slet ikke så gammelt. Det kommer nemlig fra USA og fremtiden. Men i dets midte finder man en mystisk, svævende kugle, og med dens opdukken er startskuddet gået for en række ubegribelige og farlige begivenheder under havets overflade. Med andre ord er der altså tale om et levedygtigt oplæg til en god rutschetur gennem de fleste af de genrer, der gør filmkunsten interessant for andre end kedelige finkulturelle hængemuler.

Drøn eller dræn

Men. Filmens instruktør, Barry Levinson, holder sig for god til bare at træde på speederen. For vi må lige huske, at han jo er en seriøs filmskaber med film som "Rain Man" og "Sleepers" bag sig. Så måske kunne det bare ikke være anderledes, end at han lige skulle snige et par floskler fra hængemuleposen ind i "Sphere". Så i stedet for at være en hamrende effektiv genrefilm er "Sphere" blevet til en pæn, halvspændende sag, der skam også har noget vigtigt at sige om mennesket og dets natur.

Sådan kan det gå: Pressematerialet fik alligevel ret. "Sphere" får lagt sig lige midt mellem "Alien", "Dybet" og "Contact". Okay så. Men rummets lydløse rædsel, vandverdenens dybblå poesi og menneskesindets vingefang er stadig at finde i disse tre yderpunkter, ikke i midten af "Sphere"s lille gule bold.

Brugere

10/07-04Kuglen endnu engang!
Anonym
Pga dårligt dansk vejr har jeg for anden gang læst Kuglen og den slår mig stadigvæk af stolen. Det er en fantastisk bog som KUN kan anbefales. 6 stjerner til bogen og 4 til filmen.

04/12-03Crichton
Anonym
Kuglen bygger over bogen af samme navn af forfatteren Michael Crichton. Michael Crichton er kendt for bøger som Jurassic park, Solen stiger, Timeline og har da også selv instrueret "Coma" med Michael Douglas fra 1978.

Bogen er rigtig fascinerende, da Michael Crichtons research om emnet er helt fantastisk. Han beskriver livet i havene og det teoretiske omkring historien på en sådan måde, at man er helt solgt. Jeg kan varmt anbefale jer at læse bogen.

Ang. filmen blev jeg ikke så skuffet som jeg havde regnet med. Selvfølgelig er det umuligt at få alle de facts med som M.C. skriver om, men alligevel er filmen holdt i et mørkt og klaustrofobisk univers.
Skuespillerne er godt castet og den er ikke så mislykket som den fik skyld for da den kom frem.

11/01-03Event Sphere
Anonym
Et stort, mystisk rumskib bliver fundet på havets bund. Rumskibet viser sig at være fra jorden, men problemet er bare, at et sådan rumskib ikke har været opsendt. Med sig har skibet en mystisk kugle, som ingen ved hvad er til, men snart begynder mærkelige ting at ske.

Sci-fic thriller med store navne og en handling næsten magen til filmen “Event Horizon”, noget nær den eneste forskel er, at denne gang foregår det under havet og ikke i verdensrummet.

Truslen i filmen er af psykologisk art (uden at jeg skal røbe for meget), og her er et af filmens problemer. For selv om det psykologiske gys ofte er det bedste, så bliver denne her aldrig rigtig spændende (dog heller ikke rigtig kedelig), og man sidder til sidst simpelthen og mangler virkelig uhygge, i form af noget mere ...


Fakta

Medvirkende
Norman Johnson Dustin Hoffman
Beth Halpern Sharon Stone
Harry Adams Samuel L. Jackson
Kaptajn Harold Barnes Peter Coyote
Ted Fielding Liev Schreiber
Alice 'Teeny' Fletcher Queen Latifah
Jane Edmunds Marga Gómez
Helikopterpilot Huey Lewis
Sømand Bernard Hocke
O.S.S.A. Instruktor James Pickens Jr.
Bag kameraet
Instruktion Barry Levinson
Produktion Michael Crichton, Barry Levinson, Andrew Wald
Manuskript Stephen Hauser, Paul Attanasio
Fotografi Adam Greenberg
Klip Stu Linder
Scenografi Norman Reynolds
Musik Elliot Goldenthal
Genrer og relationer
Genre Science Fiction, Thriller
Nøgleord Alien, Invasion fra rummet, Psykologi, Tidsrejse
Premieredatoer
Biograf 27.03.1998
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1997
Spilletid 133 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 52.085
Selskab Baltimore Pictures
Biodistributør Sandrew Metronome

Se også...