Midnat i det gode og ondes have (Midnight in the Garden of Good And Evil)

Den journalist John Kelso fra New York sendes til Savannah for at skrive en artikel om kunstsamleren Jim Williams' årlige julefest, byens største sociale happening. Keslo skal beskrive atmosfæren, Williams og byens farverige historie. Under festen skyder Williams skyder sin unge elsker i selvforsvar, og anklages for mord. Retssagen vækker megen opsigt i byen, og Kelso beslutter sig for at blive og dække den. © Scope

Produktionsår 1997
Genre Drama, Thriller
Instruktør Clint Eastwood
Medvirkende John Cusack, Kevin Spacey, Jack Thompson, Irma P. Hall
Spilletid 155 min.
Biopremiere 08.05.1998
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

John Cusack

At være John Cusack kan ikke være en helt dårlig ting. Den kvalitetsbevidste skuespiller er tilsyneladende i stand til hele tiden at få gode roller i både komedier og dramaer, der oven i købet ofte har succes - fra Frears' 'Ærlige svindlere' (1990) over Allens 'Bullets over Broadway' (1994) til Malicks 'Den tynde røde linie' (1998). Cusack be...

Anmeldere

Scope
Sollys i biografens mørke

Clint Eastwoods "Midnat i det gode og ondes have" er en vellykket filmatisering. Helt enkelt

Solen skinner og alt ånder fred og idyllisk ro, da forfatteren og journalisten John Kelso fra New York ankommer en dag i december til Savannah. Han er blevet hyret af magasinet Town and Country til en reportage om kunst- og antikvitetssamleren Jim Williams' årlige julefest. Eftersom Savannah er en meget social by, er festen et must for byens spidser, men ikke alle kommer med på gæstelisten. Jim Williams er nemlig ikke alene rig og excentrisk, men også meget selektiv, når det kommer til invitationerne. Privat danner han diskret "par" med den uregerlige og oprørske Billy Hanson, men da denne under et skænderi på selve festaftenen truer Williams på livet, dræber Williams ham i selvforsvar.

Voodoo og retspleje
Det kommer der selvfølgelig en retssag ud af, og p.gr.a. det sjuskede poitiarbejde, ender det med hans frifindelse. Voodooeksperten Minerva har nu godt nok også en finger med i spillet, og filmens titel refererer til hendes arbejdsplads: En kirkegård en halv time før og en halv time efter midnat.

Det, der er interessant i "Midnat i det gode og ondes have" er nu ikke selve retssagen, men snarere stemningen og de mange bizarre personer i den smukke sydstatsby. Her holder folk fluer som husdyr, lufter afdøde hunde, guddommeliggør den lokale hundemaskot og holder fest i andre folks huse. John Kelso suger det hele til sig med et blandet udtryk af fascination og ærefrygt. Og det faktum at hans nye "ven" viser sig at være en meget tiltrækkende transvestit, der har sine helt egne meninger, gør ikke sagen mindre kompliceret.

Den dokumentariske fiktion
"Midnat i det gode og ondes have" er baseret på bogen af samme navn, der handler om John Berendts egne oplevelser i midten af 80erne. Bogen er en fiktionsroman, men selve historien er jo hændt i virkeligheden, og skaber derfor en vis autenticitet, trods den surrealistiske tråd, der løber igennem både bog og film. Clint Eastwood har som instruktør formået at fange bogens atmosfære og farverige personer, mens Kevin Spacey endnu engang slår fast hvilken formidabel skuespiller han er. Den unge blidt udseende (svigermors drøm) John Cusack fra "City Hall" spiller John Kelso. Eastwoods egen datter Alison har en mindre rolle som kæresten Mandy, og Billy Hanson spilles af Jude Law, der kunne ses i en lignende rolle i "Wilde". Kronen på værket, om man så må sige, er The Lady Cablis som sig selv, Cablis Deveau, der oprindeligt hed Frank til fornavn.

Jazz
Filmen er et glimrende eksempel på at tingene ikke altid er hvad de ser ud til, og at de indimellem kan vise sig at være ganske underholdende. Med et soundtrack, der er en utvetydig hyldest til jazzen og Johnny Mercer (Williams bor i herskabshuset Mercer House, bygget af Hugh Mercer oldefar til komponisten Johnny Mercer), og en let dialog, er de 155 minutter filmen varer lige til at klare. For dem, der allerede har læst bogen vil det nok være en filmatisering der for en gangs skyld ikke skuffer.

Brugere

06/10-02Stemningsfuld og Tam
Anonym
Som thriller blottet for spænding og uhygge, men skildringen af de mange mærkelige personligheder man møder undervejs, giver filmen en særpræget stemning som alligevel gør den værd at se. Men ellers en stor skuffelse, især betragtet af at dette faktisk er en Eastwood-film (han medvirker ikke selv).


Fakta

Medvirkende
John Kelso John Cusack
Jim Williams Kevin Spacey
Sonny Seiler Jack Thompson
Minerva Irma P. Hall
Billy Carl Hanson Jude Law
Mandy Nichols Alison Eastwood
Joe Odom Paul Hipp
Lady Chablis Lady Chablis
Serena Dawes Dorothy Loudon
Margaret Williams Anne Haney
Bag kameraet
Instruktion Clint Eastwood
Produktion Clint Eastwood, Arnold Stiefel
Manuskript John Lee Hancock
Fotografi Jack N. Green
Klip Joel Cox
Scenografi Henry Bumstead
Musik Lennie Niehaus
Genrer og relationer
Genre Drama, Thriller
Nøgleord Journalist
Premieredatoer
Biograf 08.05.1998
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1997
Spilletid 155 min.
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 5.175
Selskab Warner Bros., The Malpaso Company, Silver Pictures
Biodistributør Sandrew Metronome

Se også...