De uovervindelige (The Untouchables)

Mafiaboss Al Capone har gyldne tider under spiritusforbuddet i 20'ernes Chicago - altså lige indtil FBI-agent Elliot Ness kommer efter ham. Ness samler en lille men benhård specialgruppe og sammen går de til angreb på et af verdens største forbrydersyndikater. Ikke ligefrem ufarligt, for den slags finder Al Capone sig ikke i stiltiende... © Scope

Produktionsår 1987
Instruktør Brian De Palma
Medvirkende Kevin Costner, Sean Connery, Charles Martin Smith, Andy Garcia
Spilletid 119 min.
Biopremiere 06.11.1987
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Sean Connery

Billedet af en cool, charmerende og sexet verdensmand med handlekraftig maskulin udstråling ser ikke ud til at ændre sig i publikums bevidsthed, selvom skotske Sean Connery for længst har passeret den traditionelle pensionsalder. Efter en lang og produktiv karriere avancerede Connery i sit livs efterår til filmbranchen superliga, hvor han nyder s...

Brugere

25/08-10Tillykke sir Sean!
Vi spoler tilbage til 1963, kort efter premieren på ”Agent 007 jages”. Instruktøren, britiske Terence Young, var fløjet til Amerika med filmens hovedrolleindehaver, en 33-årig skotte kaldet Sean Thomas Connery. Da de to herrer gik ud af lufthavnen, mødtes de af 800 mennesker, der kun stod og ventede på én person.

En gammel dame møvede sig igennem politiafspærringen og viftede en blok papir om næsen på Youngs ledsager. ”Sean, giv hende nu bare din autograf,” vrissede Young, og Sean parerede ordre. Men da damemennesket fik stukket papiret i hånden, så hun helt forkert ud. ”Nej, nej, nej,” udbrød hun. ”Der skal stå James Bond” ...


Læs mere i Bries Blog-O-Ramas portræt af sir Sean Connery, der fejrer 80-års-fødselsdag den 25. august 2010:

http://brianiskov.blogspot.com/2010/08/se...

10/05-06that’s how you do it
Brian De Palmas nu klassiske actionkrimi er baseret på den autentiske historie om kampen mellem den voldsmægtige gangster Al Capone og den retskafne betjent Eliot Ness, der fik sat ham i fængsel. Dette inspirerede i sin tid en ukendt forfatter ved navn Maurice Coons til at skrive en fiktionsroman om gangsteren Scarface, som filmlegenderne Hawks/Hughes filmatiserede og De Palma parafraserede i ’83 i sin muligvis mest celebrerede film, Scarface. Fascinationskraften i David Mamets velskrevne manuskript til De Uovervindelige (der besidder en forrygende række af rammende og intelligente dialoger) var derfor forståelige fra De Palmas side, der med denne film hår begået en ligetil, men fuldt ud velfungerende spændingsfilm af høj kaliber.

Hvor æstetisk virtuos og genrebevidst De Palma end er,...

10/04-06okay gangsterfilm
Anonym
De uovervindelige er sku endlig en fed nok film. men volden er ikke så grov som ander gangsterfilm fx som scarface goodfellas eller the godfather. og det gør den måske lidt svag....

29/06-05Prequel af De Palma
Meget apropos det irriterende faktum, at der laves en prequel til Carlito's Way, uden at Brian De Palma er involveret, går der nu rygter om, at De Palma selv vil instruere en prequel til The Untouchables ved navn The Untouchables: Capone Rising.

http://www.variety.com/article/...8&cs=1&s=h&p=0

http://www.filmz.dk/forum/item/13374/#

Spørgsmålet er selvfølgelig hvor vidt der er hold i disse forlydender, på Imdb står der f.eks intet nævnt endnu.
Hvis det alligevel skulle vise sig at holde stik vil et De Palma-comeback indenfor gangstergenren være aldeles velkomment. Jeg venter ihvertfald spændt!

22/02-05En Crowd Pleaser 2
Denne film er, set fra en sand De Palma-freaks vinkel, ikke noget særligt. Den er ikke skrevet af De Palma selv, men af David Mamet, og blandt De Palma-freaks regnes den for et af hans mest upersonlige, kommercielle og "kedelige" værker.

Som actionthriller fungerer filmen fint. Kontrasterne mellem Ness og Capone og mellem Ness og Malone virker fint, dialogen er god, handlingens fremdrift fin og troværdig.

Filmen mangler det, der er særligt ved De Palma, den mørke side, symbolikken og abstraktionerne. Filmen er næsten blottet for smukke visuelle og tematiske elementer. Selv Mission To Mars, som folk elsker at hade, er et overflødighedshorn sammenlignet med denne "tarvelige" gangsterfilm.

Og scenen på banegårdstrappen, som alle roser, og som refererer til Eisensteins "Panserkrydse...

05/01-05En af de bedste!
Baseret på en gammel tv-serie af samme navn.

Dette er et rigtig klassisk gangster drama af DePalma, som jo også har givet os "Scarface" og "Carlito´s way". Hele filmen er simpelthen så flot opsat, at man nogle gange tror man sidder og ser en operette eller en klassisk ballet. Til trods for at det er en til tider barsk historie, så er den lavet med så meget klasse, at det gør helt ondt.

Scener som den legendariske med barnevognen (som jo igen er inspireret af den gamle stumfilm. Hjælp! Nu kan jeg sgu ikke erindre hvad den hedder) er simpelthen så flot sat op og slowmotion sekvenserne, får det igen til at virke teatralsk og drømmende.

Kevin Costner ses i en af sine bedste roller (han kan til tider virke lidt søvndyssende på mig. Især efter succesen med "Danser med ulve").
De Niro...

05/01-05- Helt igennem god -
Fremragende fortælling om 30'ernes gangsterstyrede Chicago.

Instruktør Brian De Palma beriger os her med en sand perle. "The Untouchables" er førsteklasses arbejde bag såvel som foran kameraet. Stjerneparaden af skuespillere gør en god figur. Connery og Garcia er gode, mens Costner og De Niro er endnu bedre. På mesterlig vis spiller Robert De Niro den legendariske gangster Al Capone med skræmmende overbevisning.

Og for filmholdet bag kameraet må man også bøje sig i støvet. "The Untouchables" er ganske enkelt en gennemført film og velproduceret til fingerspidserne - det ulmer af professionalisme.

Spænding, flot skuespil, fantastisk (og sandfærdig) historie - der er mange plusser i denne mildest talt vellykkede produktion.

17/06-03Jacob Svensson....
Anonym
Jeg undskylder........my mistake.....ordene er helt anderledes.....

MEN, ikke desto mindre synes jeg da stadig MIN morale holder.......når det Capone foretager sig, ligefrem bliver lovligt, symboliserer det hvor meget magt manden havde. Og hvad kan Ness gøre?? Intet.......han kan blot få sig en drink, og dermed støtte noget, som hans værste fjende Capone lige har gjort lovligt – det er da det største nederlag for Ness. Ikke? Og grundlaget for at Capone kom i fængsel var skattesvig. Skattesvig?! – for en mand der havde hundredvis af menneskeliv på samvittigheden! Det var altså et rent tilfælde at de kunne knalde ham, og havde de ikke været så heldige at opdage det, var Capone aldrig blevet knaldet. Manden VAR umulig at vælte.

10/06-03Virkelig god
Anonym
Det er den bedste film jeg har set jeg syntes faktisk at den er bedre en matrix den SKAL ses for den kan man ikke gå glip af Diniro spiller capone totalt godt og kevin costner og sean connery er også gode og andi carcia

06/06-03min personlige mening...
Anonym
... er at dette er en af de bedste film der nogensinde er lavet.

Ja, den slags ovefladiske påstande er der jo ikke rigtig nogen der kan bruge til noget... så de må heller se den selv. Flere gange.
Bare for at se om der sku' være noget om det, ik'?



Fakta

Medvirkende
Eliot Ness Kevin Costner
Jim Malone Sean Connery
Oscar Wallace Charles Martin Smith
George Stone Andy Garcia
Al Capone Robert De Niro
Mike Dorsett Richard Bradford
Walter Payne Jack Kehoe
George Brad Sullivan
Frank Nitti Billy Drago
Catherine Ness Patricia Clarkson
Bag kameraet
Instruktion Brian De Palma
Produktion Art Linson
Manuskript David Mamet
Forlæg Oscar Fraley, Eliot Ness, Paul Robsky
Fotografi Stephen H. Burum
Klip Gerald B. Greenberg, Bill Pankow
Scenografi Patrizia von Brandenstein
Musik Ennio Morricone
Genrer og relationer
Undergenre Gangsterfilm
Premieredatoer
Biograf 06.11.1987
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1987
Spilletid 119 min.
Solgte billetter 202.095
Selskab Paramount Pictures
Priser Oscar 1988, Bedste mandlige birolle
Golden Globes 1988, Bedste mandlige birolle

Se også...