Efter den første films succes, både hvad anmeldere og salgstal angår, så måtte der jo komme en fortsættelse, og det har vist sig at være en glimrende beslutning, da vi nok engang får serveret et gedigent underholdende og visuelt fremragende actioneventyr.
Der er kort sagt mere af det hele denne gang. Der er skruet op for tempoet, og actiondelen er intet mindre en fantastisk, hvorfor filmen også overgår sin forgænger. Lidt ligesom den første film er det hele måske nok lidt for pænt og lakeret til, at man drages ind i universet for alvor, men det ændrer ikke ved, at der her bydes på noget af det bedste underholdning, der har ramt det store lærred i lang tid.
Plusserne er større her, end de var i den første film. Den er mere medrivende, den er flottere, og så har den husket en vigtig ...