Nightwatch

Martin (Ewan McGregor) er en ung studerende, der tager et job som nattevagt på et retsmedicinsk institut. Snart bliver han fanget i en gal morders spil, og må selv tage affære for at redde sig selv og sine nærmeste. © Scope

Produktionsår 1998
Genre Thriller
Instruktør Ole Bornedal
Medvirkende Nick Nolte, Patricia Arquette, Ewan McGregor, Josh Brolin
Spilletid 100 min.
Biopremiere 30.10.1998
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Patricia Arquette

Patricia Arquette har det ikke fra fremmede. Hun kommer fra en russisk-fransk-jødisk showbiz-familie og debuterede som 18-årig i ungdoms-filmen "Pretty Smart" (1986). Mange vil sikkert huske hende som callgirl i "True Romance" (1993), mens få nåede at se hende i Bornedals amerikanske ”Nightwatch” (1998). Indenfor de sidst par år har m...

Anmeldere

Scope
På den igen

Hvis man allerede har set "Nattevagten", kan billetten til Ole Bornedals Hollywoodudgave spares med ro i sindet

Så er den her endelig. Den med spænding ventede "Nightwatch" har været længe undervejs, og Ole Bornedal nåede at returnere til de hjemlige breddegrader inden den danske premiere. Som det hører sig til, når europæere krydser Atlanten for at prøve lykken i Hollywood, er det vist også lykkedes Bornedal at komme hjem med et par traumatiske oplevelser i bagagen og nogle småskrammer på instruktør-egoet. Det er ikke så ligetil at danse med de tunge drenge i filmbranchen, og producenterne fra Miramax gav blandt andet den danske instruktør besked på at klippe filmen om.

Klip ud og glem
Historien om den unge nattevagt, der må gå så grueligt meget igennem, er hverken blevet mere uhyggelig eller spektakulær af de mange amerikanske dollars og kendte ansigter, der er puttet i den. Faktisk er der trukket mere fra, end der er lagt til. Der er skåret betydeligt ned på humoren, og birollefigurerne har fået væsentligt mindre at skulle have sagt. Rollen, som Lotte Andersen udfyldte i den danske udgave, er så godt som ikke-eksisterende, og de to unge vennepars eksistentielle kvaler er kraftigt nedtonet. Vigtigste ændring i forhold til mordgåden er, at scenen med den heftige nærkontakt (med tilhørende sædtab) mellem nattevagten og hans kæreste i kølerummet ikke er med. Kan ske, den har været en anelse for frisindet og stødende for et amerikansk publikum.

Når disse forskellige fradrag er nævnt, skal det pointeres at udgaven, hvor Ewan McGregor spiller nattevagten, Patricia Arquette hans kæreste og Nick Nolte den forskruede politimand, lægger sig tæt op af Bornedals danske succes fra 1994.
Det gælder dialog, kameravinkler, lyssætning, farveholdning og de arkitektoniske interiører. Den står på remake helt ned til hårfarver og frisurer. Ikke overraskende er fotografen på begge film den samme, idet Bornedal har haft Dan Laustsen med til Hollywood.
Stjerner i glimt
Når det kommer til bedømmelsen af gys og spændingsmomenter, er det selvfølgelig svært at sætte sig ud over det faktum, at man har set hele dramaet udspille sig én gang før. Men "Nightwatch" virker ikke nær så nervepirrende og medrivende, som det godt kunne forventes af en kvali-gyser. Selv scener, der med god grund kunne trækkes i åndeløse langdrag, synes hurtigt at blive afviklet for at vi kan komme videre i blodighederne. En del af ansvaret, ligger dog også hos skuespillerne, hvis præstationer må karakteriseres som middelmådige og noget rutineprægede. Nick Nolte har sine mørke, dæmoniske øjeblikke, mens Patricia Arquette og Josh Brolin bestemt ikke overgår deres danske kollegers udfoldelser på lærredet (Sofie Gråbøl og Kim Bodnia). Den eneste bonus ved at se hele natterenderiet en gang til i amerikanske omgivelser er Brad Dourif - i rollen som ustabil vagtlæge. Han er en af the usual suspects, når morderiske psykopater er på fri fod, og tilfører filmen den rigtige dosis af tvetydig galskab.

Man kan blive forbavset over, at Steven Soderbergh har været med til at skrive manuskriptet (om), og så bagefter undre sig over, hvor al hans filmiske talent og kunnen er forsvundet hen. Det er måske klippet ud, måske ikke. Under alle omstændigheder ville det være interessant at se Bornedals personlige amerikanske udgave (der sikkert får kultstatus om en ti års tid). Som "Nightwatch" fremstår nu og her, kan den ses af det uindviede publikum for sin gode gyserhistorie eller betragtes af den indviede skare som et gysende eksempel på en overflødig Hollywood genindspilning.

Brugere

28/02-03Amr. Remake M. Samme Instrutør
Anonym
En nekrofil morder er på spil, og den unge Martin (McGregor), der arbejder som nattevagt på et stort hospital, mistænkes for at stå bag, mens hans skæbne langsomt smeltes sammen med morderens.

Bornedals amerikanske udgave af hans danske succesgyser “Nattevagten”, byder på den samme historien, og selve de uhyggelige scener er også meget ens, endda næsten billede for billede.

Men i denne udgave er der ikke gjort så meget ud af personlighederne, og det giver derfor ikke samme indlevelse i fortællingen for tilskueren som den originale udgave.

I den danske version er der scener med, som ikke har direkte betydning for selve historien, men som er med til at danne et bedre indtryk af de personer vi møder. Flere af de scener mangler her, blandt andet en hvor Martins ven (i...


Fakta

Medvirkende
Inspektør Cray Nick Nolte
Katherine Patricia Arquette
Martin Ewan McGregor
James Josh Brolin
Marie Lauren Graham
Joyce Alix Koromzay
Vagtlæge Brad Dourif
Gammel nattevagt Lonny Chapman
Nyhedsoplæser Erich Anderson
Underviser Scott Burkholder
Bag kameraet
Instruktion Ole Bornedal
Produktion Michael Obel
Manuskript Ole Bornedal, Steven Soderbergh
Fotografi Dan Laustsen
Klip Sally Menke
Scenografi Richard Hoover
Musik Joachim Holbek
Genrer og relationer
Genre Thriller
Undergenre Psykologisk thriller, Seriemorderfilm, Slasher
Nøgleord Genindspilning, Lighus, Perversion, Væddemål
Premieredatoer
Biograf 30.10.1998
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1998
Spilletid 100 min.
Link Officielt website
Solgte billetter 7.725
Selskab Dimension Films, Michael Obel Productions
Biodistributør All Right Film

Se også...