The Perfect Storm

En efterårsdag i 1991 bliver seks fiskeres værste mareridt til virkelighed. Tre rasende vejrsystemer støder sammen og skaber den voldsomste, mest ødelæggende orkan i mands minde. Fiskerne når ikke at blive advaret om uvejret, og de seks mænd må kæmpe for livet på det frådende hav ... © Scope

Produktionsår 2000
Genre Drama
Instruktør Wolfgang Petersen
Medvirkende George Clooney, Mark Wahlberg, Diane Lane, Karen Allen
Spilletid 130 min.
Biopremiere 21.07.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

George Clooney

George Clooney var for 1990'erne, hvad Tom Selleck var for 1980'erne. Han sled sig igennem et utal af tv-serier og fik langsomt gang i filmkarrieren. I 'From Dusk to Dawn' (1996) var han den ene af de to slyngler, mens han trak i superhelte kustumet i den ellers ikke særlig heldige 'Batman og Robin' (1997). Steven Soderberghs stilige romanti...

Anmeldere

Scope
I en lille båd, der gynger

Det er et par år siden sidste naturkatastrofefilm, men "The Perfect Storm" blæser liv i genren igen

Gloucester, på den amerikanske østkyst, er en lille fiskerby, der har overlevet i århundreder via fiskerne. Men fiskeriet er en industri og en metier, der har krævet sine ofre, hvilket ærestavlerne med tusindvis af faldne fiskere i filmens start vidner om. Det er benhårdt og barskt arbejde, og stemningen bliver lagt, da den stolte kutter Andrea Gail entrer havnen og trods halvtomme kølerum modtages med åbne arme af kærester, venner og familie på kajen. Skipper Billy Tyne (George Clooney) får en røffel af rederen Bob Brown, men alligevel er humøret højt og alkoholprocenten i fiskernes kroppe højere på den lokale bar om aftenen. Selvom det er oktober måned, og nordatlantens brølen er tiltagende, så accepterer skipper Tyne alligevel endnu et togt kun to dage efter hjemkomsten fra den sidste. Hans brogede besætning tager ligeledes imod tilbudet.

De er Bobby (Mark Wahlberg), Sully (William Fichtner - der også har en fremtrædende rolle i en anden af ugens premierer, nemlig "Smid Mona i floden"), Murph (John C. Reilly), Bugsy (John Hawkes) og Alfred Pierre (Allen Payne). For at råde bod på manglende fangst ved sidste togt, som den hårdkogte flok var ude på, beslutter skipper Tyne at sejle helt til udkanten af søkortene, nemlig det dødsensfarlige område kaldet Flemish Cap. Fangsten er enorm, men det er orkanen Grace også. Hun er på kollisionskurs med en anden orkan, og skæbnen vil, at en tredje front fra Canada vil føde frontsystemet yderligere. Den perfekte storm er en realitet, en storm med kaotiske bølger på størrelse med Alperne, og en storm som Andrea Gail og hendes tapre besætning trods advarsler vælger at trodse for at få den værdifulde last i land.

Fjern fra forlægget
"The Perfect Storm" er vagt baseret på virkelige hændelser, som de tog sig ud i 1991, og har i uvejrssekvensen en hidtil uset intensitet og vælde. For pokker, hvor er det spændende og effektivt! Men forud for filmens næsten 60 minutter lange klimaks ligger der en 30 minutters etablering af Gloucester og vores helte. Her er alle åh så kollegiale og selvfølgelig på fornavn med hinanden, og hverken det eller James Horners (over 100 filmscores, 7 Oscarnomineringer, to for henholdsvis bedste musik og bedste sang i Titanic fra 1998) skrigende violiner er næsten til at bære. Men ingen helte uden heltinder, ingen mænd uden kvinder, i hvert fald ikke i en stor kommerciel effektfilm som "The Perfect Storm". De fleste i den seks mand store besætnings har gang i hver deres love interest, inklusive kaptajn Clooney til en anden rigtig vandhund, nemlig Mary Elizabeth Mastrantonio (kvindelige hovedrolle i "Dybet" fra 1989), der spiller den succesfulde skipper Greenlaw.

Det kunne ikke ligge fjernere fra Sebastian Jungers originale forlæg - bogen "A Perfect Storm". I bedste fald virker disse kærlighedsepisoder overfladiske og påklistrede - i værste fuldkommen ligegyldige og overflødige. Det er selvfølgelig af økonomiske hensyn, at der skal blandes kærlighed ind i en historie, der dybest set kun handler om rigtige mænds kamp mod elementernes rasen, men kvinderne har også en anden vigtigere og her ikke nærmere uddybet funktion. Nej, Filmens erfarne instruktør Wolfgang Petersen efterlader meget at ønske i den ujævne og kalkulerede fortælling, men points for de absurd spændende orkansekvenser, der i al sin computergenerede vælde ikke er mindre end fantastiske.

Brugere

15/11-05Ud at sejle med de skøre
For godt 70 år siden lavede samlebåndsinstruktøren Alice O'Fredericks det danske uvejrsdrama "Blaavand melder storm" (1937) med Osvald Helmuth i hovedrollen. Til trods for, at det ikke er nogen synderligt god film, overgår den "Perfect Storm" i snartsagt alle andre henseender, end det rent teknisk-visuelle udtryk.

De første 35 minutter oser af spekulativ typetegning (vi skal lære at elske de gæve søfolk og deres familier), selv om sidstnævnte ingen rolle spiller for handlingen i den (derved) alt for lange film.

Filmens sidste halvdel udspiller sig nemlig mere eller mindre på en "konstant bølgetop" i spændingskurvemæssig forstand. Instruktør Petersen vælger nemlig at indflette yderligere to langvarige dramaer i den drabelige storm i form af en lille familie på en sejlbåd og en flok ...

15/02-04gynger stadig
Anonym
Vi får i starten af filmen at vide, at den er baseret på virkelige hændelser. Dette kunne godt have været et irritationsmoment, da man tænker, hvordan i alverden producenterne ved, hvad der skete for de mennesker, som forsvandt i havet. Irritationen udebliver dog, da vi snakker om kompetent og tydeligt iscenesat fiktion, som underholder groft, og byder på ægte og uforfalsket spænding, som kun Hollywood kan lave det.

George Clooney beviser endnu engang, at han kan spille alle slags roller med overbevisende resultat. Birollerne er også gode, især John C. Reilly fandt jeg seværdig, mens jeg kunne sagtens have undværet den irriterende Diane Lane med dårlig accent. Filmens første halvdel trækker ned på den samlede indtryk. En præsentation af personerne er uundgåelig, når man skal have symp...

21/07-03Dybt skuffet...
Anonym
...Over denne højt opblæste reklame for Blivfisker.Nu
Filmens eneste force er kompliceret, ikke-linær matematik som laves om til MEGET store bølger, og de ser da fede ud.

Men George Clooney har et, måske to, ansigts udtrtyk i filmen ; "Sur men alvorlig" og "meget sur men ret så alvorlig" og jeg synes faktrisk det er hans dårligste rolle siden Revenge of the Killer Tomatoes.

Og så er der jo LIIGE at den er EKSTREMT forudsigelig.
Ikek min kop te.

20/07-03Anonymous
Anonym
Igen har du bevist hvor god du er til at kritisere andres indlæg, dårlig vane...

19/07-03Das Gott!!
Anonym
Igen har du bevist hvor god du er til at kopiere andres indlæg, dårlig vane...

19/07-03I orkanens øje
Anonym
Efter min menig er det en rigtig go' film, men som Das Gott skriver er den lidt langtrukken i starten.
men en go' film, bygget på en rigtig hændelse.

30/10-02Stormvejret på vej............
Anonym
Fantastisk katastrofefilm med utrolige efektive scener. Absolut en af de bedste. Fantastisk realisme i filmen, holder en underholdende hele tiden.

Den er lidt halv kedelig fra starten, og måske lidt langtrukken, men så sker der ting og sager bagefter.

Wolfgang Petersen gør det igen.........

29/06-02Blæst ud på kanten af stolen
Anonym
Veldrejet katastrofefilm med et computerskabt stormvejr, der ikke er set bedre i nogen anden film. Lidt langtrukken i begyndelsen, men det er lang tid siden at jeg har siddet så langt ude på kanten af sædet af bare spænding, som i filmens sidste halvdel. Egentlig en ret banal historie, om ret så banale mennesker, så den burde måske kun have haft fire stjerner, men får en mere for den medrivende storm og smukke slutning. Bygget på en sand historie, men det gør den jo ikke nødvendigvis sandfærdig.


Fakta

Medvirkende
Kaptajn Billy Tyne George Clooney
Bobby Shatford Mark Wahlberg
Christina "Chris" Cotter Diane Lane
Melissa Brown Karen Allen
David "Sully" Sullivan William Fichtner
Alexander McAnally III, ejer af båden Mistral Bob Gunton
Linda Greenlaw Mary Elizabeth Mastrantonio
Dale "Murph" Murphy John C. Reilly
Alfred Pierre Allen Payne
Mike "Bugsy" Moran John Hawkes
Bag kameraet
Instruktion Wolfgang Petersen
Produktion Gail Katz, Wolfgang Petersen, Paula Weinstein
Manuskript William D. Wittliff
Fotografi John Seale
Klip Richard Francis-Bruce
Scenografi William Sandell
Musik James Horner
Genrer og relationer
Genre Drama
Premieredatoer
Biograf 21.07.2000
Dvd 23.01.2001
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 2000
Spilletid 130 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 84.594
Selskab Warner Bros.
Biodistributør Sandrew Metronome

Se også...