Til døden os skiller

Jan bestyrer en restaurant på Sverigesbåden og er lige så upopulær som de høje priser. Hjemme hos konen Bente går det ikke meget bedre, og ægteskabet er tæt på at kuldsejle. Jans chef fornemmer et sammenbrud under opsejling og sender ham i gruppeterapi. Her møder han de to mekanikere Alf og Rudy, og det vender op og ned på alting for den kriseramte restaurantbestyrer. © Scope

Produktionsår 2007
Genre Komedie
Instruktør Paprika Steen
Medvirkende Lars Brygmann, Sidse Babett Knudsen, Rasmus Bjerg, Nicolaj Kopernikus
Spilletid 100 min.
Biopremiere 28.09.2007
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Paprika Steen

(INSTRUKTØR)
Paprika Steen er uddannet på Odense Teaterskole i 1992. Hun filmdebuterede i Erik Clausens 'Rami og Julie' (1988) og var i en årrække med i forskellige tv-serier, som for eksempel 'Juletestamentet' (1995). Københavnske teatergængere kan heller ikke undgå at have stiftet bekendtskab med den attraktive blonde skuespiller. Steen brød igennem i Vi...

Anmeldere

Politiken
"...ikke særlig sjov og i endnu mindre grad til at tage alvorlig."

Berlingske
"Man kan dårligt klandre Paprika Steen, hvis instruktion er professionel nok, men man kan ikke nægte, at i forhold til hendes debut som instruktør, det gribende drama »Lad de små børn ...«, er den nye film et syvmiletilbageskridt."

Jyllands-Posten
"Det er i de bedste øjeblikke, som er det meste af filmen, en historie om, hvor store og ærlige følelser, der kan ligge på bunden af selv det mest knudrede og tilsyneladende kuldsejlede forhold."

Weekendavisen
"Det begynder vildt og lovende kulsort, men siden spilles der skuffende sikkert..."

Information
"Sjov er filmen ikke længere - heller ikke gribende, fordi den ikke i tilstrækkelig grad bekymrer sig om sammenhæng og troværdigt udvikling i sine hovedpersoners psykologi."

Ekstra Bladet
"Jeg forstår simpelthen ikke hvad man skal bruge denne film til."

B.T.
"Instruktør Paprika Steen og manuskriptforfatter Anders Thomas Jensen boltrer sig i et parløb, der stutter af veloplagt situationsfornemmelse."

Cinemazone
"...prøver at blande patos, slapstick, opera og en lille smule Bergman ind i dens tragikomiske klichefundament med det resultat, at eventuelle grin og tårer tilsidesættes til fordel for vantro og forvirring."

Brugere

06/04-08Typisk dansk mellemvare
Jeg sad med en mærkelig fornemmelse efter filmen var slut. Filmen startede egentlig godt og havde nogle fine kommentar som var temmelige sjove men henad vejen blev den mere og mere kedelig. Jeg synes at filmen blev ved med at køre i samme spor og der var alt for meget ligegyldig operamusik i filmen som man godt kunne være foruden. Sidse Babett Knudsen spiller sin rolle forrygende godt som Bente i filmen, men jeg synes at Lars Brygmann spiller rollen som Jan elendig. Jeg tror at man sagtens kunne finde en anden skuespiller der kunne have taget hans plads, men der var sikkert ikke nogen der ville have rollen. Jeg synes til gengæld at Nicolaj Kopernikus som Rudy lever op som den person i filmen der kommer med de sjove kommentar og ligeledes spiller sin rolle godt. Det har været spild af pen...

07/10-07Slå først, Bente
Den grundlæggende idé bag Paprika Steens nye film, "Til døden os skiller", er virkelig god - nemlig at vende hustruvold på hovedet. Hovedpersonen er Jan, som har et forfærdeligt privatliv, hvor han får tæsk af sin hjemmegående kone, Bente. Filmen begynder da også fint med at skildre, hvordan Jan finder på de sygeligste undskyldninger for sine blå øjne, når han får spørgsmål fra kollegerne på Sverigesbåden (hvor han bestyrer restauranten). Og hvordan han finder på andre syge undskyldninger over for Bente, når han tager i operaen i stedet for at komme hjem til hende.

Men hurtigt derefter begynder det at gå galt. Jans chef tvinger ham til at gå i terapi, men han ender fejlagtigt i en gruppe for voldelige mænd - og det er jo sådan set en meget fin idé, som bare får filmens præmis og tema...

30/09-07Elendigt møg.
Jeg kan kun give "Don" ret i hans indlæg.

Dansk film er på vej til afgrunden i lodret fald. Der mangler i dén grad vovemod, nytænkning og ikke mindst afprøvning af nye talenter.

Her tænker jeg på DFI´s snæversynethed og katastrofalt elendige kvalitetsgennemgang af manuskripter.

Det er ikke talent, der mangler i dansk film. De uprøvede kræfter har bare en en jordisk chance for at blive afprøvet...hvis IKKE man lige kommer fra filmskolen - som i øvrigt ikke er noget kvalitetsstempel i sig selv.

Something is rotten in DFI.

30/09-07dansk film på doven autopilot
Den danske filmindustris gradvist falmende vidunderbarn Anders Thomas Jensen har med Til Døden Os Skiller atter indkasseret et svageligt manuskript (om end ikke så terrible som den mislykkede film- og instruktørsatiriske Sprængfarlig Bombe), der friktionsfrit er røget igennem hele produktionssystemet uden en gennemførlig gennemlæsning eller kvalitetsvurdering, for slutteligt at ende i de ukyndige iscenesættelseshænder, der er påsat på skuespillerinden Paprika Steen. Hun debuterede vagt som instruktør i 2003 med det prætentiøse og håbløst gennemsnitlige hverdagsdrama Lad De Små Børn, og med Til Døden Os Skiller forsøger hun at nærme sig den mere excentriske og originale humor, som hende og hendes tre komikkompagnoner udviste med fordums Lex og Klatten. Efter eget udsagn er Til Døden Os Sk...

29/09-07Ikke særlig sjov
"Til døden os skiller har potentialet til at være en god film, men dette er desværre ikke tilfældet... eneste plus er en (til tider) velspillende Sidse Babett Knudsen."

Fakta

Medvirkende
Jan Lars Brygmann
Bente Sidse Babett Knudsen
Alf Rasmus Bjerg
Rudy Nicolaj Kopernikus
Erik Søren Pilmark
Eckelstein Jan Malmsjö
Sanne Frida Hallgren
Torben Kristian Halken
Ellen Kirsten Lehfeldt
Sygeplejerske Bodil Jørgensen
Bag kameraet
Instruktion Paprika Steen
Produktion Thomas Heinesen, Leila Vestgaard
Manuskript Anders Thomas Jensen
Fotografi Sebastian Winterø
Klip Anne Østerud
Scenografi Jette Lehmann
Musik Nikolaj Steen
Genrer og relationer
Genre Komedie
Undergenre Sort komedie
Nøgleord Lejemorder, operasanger, Restaurant, Terapi, Venskab, Ægteskab
Premieredatoer
Biograf 28.09.2007
Dvd 01.04.2008
Øvrige oplysninger
Alternativ titel With your permission
Land Danmark
Produktionsår 2007
Spilletid 100 min.
Link Officielt website
Trailer Eksternt site
Censur Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Solgte billetter 97.725
Selskab Nordisk Film
Biodistributør Nordisk Film
Dvd-distributør Nordisk Film

Se også...