SPOILERS

Det siges om Clooney at han ikke eskperimenterer længere, men det passer ikke. Leatherheads er på mange måder i strid med naturens lov den friskeste og mest levende nye film, der er lavet om noget der foregik i 1925. Og den overgår let Bogdanovichs Hollywoods Hemmelighed der forsøger samme trick.

Hvad Clooney gør er at lave Leatherheads som om den var optaget for et halv århundrede siden. Når skuespillet føles kunstigt og forældet, er det fordi Clooney gør alt for at ramme skuespillet fra dengang. Præcis som Rodriguez gjorde i Planet Terror. Dialogen er vittig, skarp som mellem Cary Grant og Audrey Hepburn i 40'erne, skåret efter samme mønster og pisst væk er Ben Stiller-humoren. Det er så gennemført og udført med en sådan virtuositet, at det i sig selv gør filmen seværdig...