Operation Valkyrie (Valkyrie)

Oberst Claus von Stauffenberg arbejder for militæret i 1940'ernes Tyskland. Han elsker sit land, men han er bestemt ikke tilhænger af Hitler. Efter et fejlslagent forsøg på at overtale højtstående officerer til at fjerne Hitler fra magten, bliver han en del af den tyske modstandsbevægelse. Her planlægges det at likvidere Hitler. Stauffenbergs opgave er at anbringe dem afgørende bombe i førerbunkeren. © Scope

Produktionsår 2008
Genre Drama, Thriller
Instruktør Bryan Singer
Medvirkende Tom Cruise, Bill Nighy, Kenneth Branagh, Stephen Fry
Spilletid 123 min.
Biopremiere 06.02.2009
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Tom Cruise

Den 14-årige Thomas Cruise Mapother IV gik fra brydning til skuespil efter en knæskade – and the rest is history, som man siger. Han slog igennem med ungdoms-komedien 'Fræk Business' (1983) og herefter etablerede den 170 centimeter høje skuespiller sig som den førende blandt det kritikerne i de tidlige 1980’ere yndede at kalde ’The Brat Pack’. ...

Anmeldere

Politiken
"En tragisk og heroisk handling, som fortjener at blive fortalt på film."

Berlingske Tidende
"Bortset fra Tom Cruise, hvis præstation er pæn og tam, er de fleste medvirkende i centrale roller gedigne engelske navne..."

Jyllands-Posten
"Selvfølgelig er den drejet med sikkert håndelag, spektakulært fylder Singer billedet ud, men er afdæmpet i både heroiseringen af Stauffenberg og skildringen af naziregimets udskejelser. Så man kan godt se den, men næppe igen."

Information
"Singer tager det kildne emne tilpas alvorligt, holder sig nogenlunde til de historiske fakta, og man keder sig ikke et sekund."

Ekstra Bladet
"Effektiv underholdning. Hverken mere eller mindre."

B.T.
"Den aftvinger respekt, men den bevæger ikke."

Cinemazone
"Bryan Singer ... ved, hvordan man skaber tempo og spænding, og det er tilstrækkeligt i Operation Valkyrie, som dog ikke efterlader en med en knugende fornemmelse i maven eller nedbidte negle efter dens veldrejede to timers varighed."

Brugere

09/10-14Superstar Cruise er mere super end stjerne
Hvis du ligesom undertegnede ikke har set "Valkyrie" siden den udkom, og dengang følte dig taget lidt ved næsen, da du forlod biografen, så lad dette være en opfordring til at give den et skud mere. Med mindre den selvfølgelig sagde dig nul og niks - det er klart. Jeg husker dog, hvordan jeg følte et uforløst potentiale i sin tid. Jeg kunne lide den, men den fik aldrig helt skovlen under mig. Det gjorde den denne gang.

Det er især de stille øjeblikke, der sejrer. Husker ikke, om der var støj i biffen i sin tid, men "Valkyrie" er en film, der skal nydes uden snakken i krogene. Lydsiden er fremragende over hele linjen, men jeg kan nu til fulde se, HVOR stærk filmen er, når dialogen udebliver. Bryan Singer skaber en fortættet atmosfære, og flere steder holder man vejret i takt med hovedp...

04/06-09ta de historiske briller på (fed film)
tja vi har jo set det før,men det blir den nu ikke dårligere af,synes den fanger fra start til slut,samt de spiller i top klasse,man er godt underholdt og filmen har en skøn puls hele vejen og knips så er man lige pludslig ved slutningen(suk) ja tiden flyver bare og man keder sig ikke et sekundt,kan kun sige suverænt spillet,den har det hele,så den er allerede landet i min ellers meget kræsne dvdsamling ved siden af stuffenberg og der undergang, så mine damer og herrer,slå røven i sofaen,sluk lyset,skru op for lyden,og tænd for hjemme biografen og bare nyd denne lille perle med de historiske briller på,man bliver ikke skuffet,smukt udført,det er kvalitet i højeste gear.

09/02-09De uniformerede brikkers store kup
Hvis al omtale er god omtale, så har ’Valkyrie’ haft et solidt forspring ret længe. At Hollywood i almindelighed og Scientology-Tom i særdeleshed skulle forfladige en heroisk tysk indsats under anden verdenskrig var som at tisse på tyskernes currywurst.

Og der er heller ikke så mange heroiske indsatse at tage af. Denne her foregår i 1944, næstsidste krigsår, hvor en gruppe officerer med oberst Claus von Stauffenberg (Cruise) i spidsen sætter sig for at stoppe vanviddet, der er spredt udover Europa, ved at slå Adolf Hitler ihjel ved et attentat.

Det er prøvet før. Men da von Stauffenberg vender hjem fra fronten i Afrika med en hånd og to fingre mindre, får komplottet en mand, der får sat skub i planerne.

Og hvad skal vi så bruge ’Valkyrie’ til? Historieundervisning? Strømlinet...

03/02-09Filmnørden anmelder Operation Valkyrie
Historien om dette mislykkede attentat mod Hitler, er overset. Det er i hvert fald ikke en af de historier, man er støt oftest ind i, når snakken er faldet på 2. Verdenskrig. Derfor er det heller ikke helt åndssvagt, at lave denne historie til en film. Men bare fordi man har en god historie, behøver man jo ikke ha' en god film.

I den altoverskyggende hovedrolle marcherer Tom Cruise rundt, med klap for øjet og et konstant gravalvorligt fjæs. Hans indsats som oberst Claus von Stauffenberg virker en anelse krampagtig og indbyder ikke til medfølelse. Man forstår let hvorfor han vil gøre oprør mod Hitlers regime, men man kan ikke rigtig føle det på ham. Cruise ér en god skuespiller, men denne rolle passer ham som et jakkesæt der er alt for stort.

Cruise flankeres af en lang række af Eng...

29/01-09Bedre end sit rygte
Bryan Singers film om attentatet mod Hitler har fået utroligt meget negativ foromtale. Først var diverse mennesker sure, over at Tom Cruise fra Scientology havde hovedrollen, så startede rygterne om en katastrofalt dårlig film, og så blev premieredatoen flyttet så mange gange, at det syntes at bekræfte, at den var pinlig. Men nu kommer den altså, og det viser sig, at der slet ikke var grund til at være så muggen over den. Det er nemlig en glimrende film.

"Valkyrie" fortæller historien om den tyske modstandsbevægelses sidste og største forsøg på at tage magten fra nazisterne. Den 20. juli 1944 forsøgte de at myrde Hitler med en bombe og samtidig gennemføre et militærkup i Berlin. Den episode har Singer omsat til en afdæmpet, detaljeorienteret spændingsfilm, der bestemt fanger interess...

16/01-09Gribende!
Så denne film i USA og var godt "underholdt" hele vejen igennem.

Det er altid en kunst at levere en blockbuster om noget der virkeligt er hændt, da publikum nødigt skal kede sig undervejs med det ene velkendte fakta opstrømmende efter det andet.

Undertegnede er ganske vist blot i tyverne og har ikke studeret historien bag filmen nærmere. Men det er betagende at få fortalt en så vigtig historie, uden at føle at skuespillerne tager hele showet. Samtlige på settet spiller fantastisk og selvom jeg generelt sværger til at krigsfilm skal laves på de sprog der hører til historiens omgivelser, så virkede det ganske godt i Valkyrie med bl.a. Tom Cruise på rollelisten.

Fortællingen er fængende og spændingen bliver holdt undervejs. Ja, man sidder næsten helt og bliver så fanget af måden f...


Fakta

Medvirkende
Claus von Stauffenberg Tom Cruise
Friedrich Olbricht Bill Nighy
Henning von Tresckow Kenneth Branagh
Stephen Fry
Nina Von Stauffenberg Carice van Houten
Erich Fellgiebel Eddie Izzard
Otto Ernst Remer Thomas Kretschmann
Ludwig Beck Terence Stamp
Tom Wilkinson
Carl F. Goerdeler Kevin McNally
Bag kameraet
Instruktion Bryan Singer
Produktion Gilbert Adler, Christopher McQuarrie, Bryan Singer
Manuskript Christopher McQuarrie, Nathan Alexander
Fotografi Newton Thomas Sigel
Klip John Ottman
Scenografi Lilly Kilvert, Patrick Lumb
Musik John Ottman
Genrer og relationer
Genre Drama, Thriller
Nøgleord Anden verdenskrig, Attentat, Nazisme
Premieredatoer
Biograf 06.02.2009
Dvd 26.05.2009
Øvrige oplysninger
Land Tyskland, USA
Produktionsår 2008
Spilletid 123 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 99.716
Selskab United Artists, Achte Babelsberg Film, Bad Hat Harry Productions
Biodistributør Twentieth Century Fox

Se også...