Anders Thomas Jensen og Thomas Villum Jensens ’Ved Verdens Ende’ er en spøjs sammenblanding af til tider grotesk grafisk vold, tropisk romance og en blomst, der efter sagnet giver evigt liv.
En blanding som lyder lidt af et festfyrværkeri af et eventyr, men det er netop eventyrligheden, der mangler i det nye ”sokker-i-sandal-action-brag”, som filmen har markedsført sig selv som på dens filmplakat.
Og netop markedsføringen ligner da grangiveligt også noget fra et af Hollywoods allerbedste filmeventyr, Indiana Jones. Men den lever desværre på ingen måde op til, hvad filmplakaten antyder:
Et plagiat af det store klassiske Hollywood-eventyr. Dertil mangler filmen for det første kompromis og stramhed i fortællingen, dernæst sætter den sig irriterende mellem to stole og bliver en m...