Heat

Sammen med sine faste folk planlægger Neil McCauley en række kup i Los Angeles. Vincent Hanna, en utrættelig politiinspektør, sætter alle sejl ind for at få McCauley standset, død eller levende. "Heat" er historien om de to mænds magtkamp og deres konflikter, karrierer og kærlighed på hver side af loven. © Scope

Produktionsår 1995
Genre Thriller
Instruktør Michael Mann
Medvirkende Robert De Niro, Al Pacino, Val Kilmer, Jon Voight
Spilletid 170 min.
Biopremiere 09.02.1996
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Michael Mann

(INSTRUKTØR)
Michael Mann var tyve år om at lave sine første seks spillefilm, men har alligevel etableret sig som en instruktør, der er værd at regne med. Allerede debuten 'Voldens gade' (1981) satte dagsordenen for Manns stringente visualitet, hvor alt bades i blåt neonlys og personerne placeres i stramme widescreen-kompositioner - gerne i kolde, art deco-a...

Anmeldere

Scope
Giganternes kamp

Robert de Niro og Al Pacino mødes på det hvide lærred som henholdsvis gangster og politimand

Et tog kører ind på en perron, mens en let dis indkapsler Los Angeles. Hurtige, rytmiske klip mellem jakkesæt-klædte mænd. Stemningen er mystisk, opmærksomheden vakt. Sådan indledes Michael Manns vellykkede kriminalfilm "Heat". 'Heat' er gansterslang for politi og samtidig betegnelsen for undergrunds- og mafiamiljøet og dertilhørende lyssky omgang med loven. På samme måde som ordet 'heat' refererer til to sider af samme sag, er handlingen en dualistisk leg med begrebet kriminalitet. En magtkamp mellem to mænd på hver side af loven. Neil McCauley (Robert de Niro) er den superprofessionelle bandeleder, som planlægger og selv gennemfører en række kup i Los Angeles. Han er en fortræffelig strateg med en kynisk livsopfattelse. Følelsesmæssige relationer holder han sig fra, da de er svært forenelige med den professionelle tilværelse, han fører.

På den rigtige side af loven regerer Vincent Hanna (Al Pacino), en succesfuld kriminalinspektør i LAPD, hvis opgave det er, at få McCauley og hans folk sat bag tremmer. Umiddelbart er plottet velkendt og genren tyndslidt, men "Heat" beviser, at der findes nye variationer inden for kriminalfilmen og at begrebet "stjerner" stadig findes på Hollywoods himmel.

Ligemænd mødes
"Heat" er bygget op som klassisk action og kriminalfilm. Forbryderne planlægger et kup, politiet får et tip, og den efterfølgende jagt kombineres med interne problematikker, såsom bandemedlemmers illoyalitet eller politidepartementets personalepolitik. Det specielle ved "Heat" er, at den lægger vægten på personhistorierne, og at actionelementerne er en naturlig, næsten usynlig del af historien og ikke påtrængende pauseklovneri. Således fokuseres der på Neil McCauley og Vincent Hanna, og der er tale om fyldige portrætter af de to mænd, som trods forskellig moral, fascineres af hinandens personlighed og som, så langt som deres verdensbillede tillader, respekterer hinandens levemåde og de beslutninger, de hver især må tage. Filmens absolute åndelige, verbale klimaks er derfor mødet mellem de to mænd på et tidspunkt, hvor McCauley er urørlig på grund af manglende beviser. Et møde, hvor spillereglerne er ophævet, og mændende et kort øjeblik lægger deres roller som ultimative modstandere til side, og som en slags åndsfæller udveksler eksentielle overvejelser.

Sympatien er ligeligt fordelt blandt de to. Nok er McCauley en hårdkogt gangster med adskillige lig på samvittigheden, men han er også et betænksomt mandfolk, som ikke ønsker at involvere sig i et forhold, fordi han ved, at han på grund af sit "arbejde" ikke kan leve op til forholdets uskrevne regler. Hanna, på den anden side, er lovens håndhæver og derfor indbegrebet af 'the good guy', men han er arbejdsnarkoman og må gang på gang erfare, at de forhold han indleder, går i stykker. Det lyder umiddelbart som et febrilsk forsøg på at undgå den sædvanlige klichéfyldte fastholdelse af politiet som de gode og gansterne som de onde. Og det er selvfølgelig også et forsøg på af skildre mennesker, der er sammensat af både godt og ondt. Det fine ved "Heat" er, at personkarakteristikken er yderst vellykket, og at vi ikke hepper på én af personerne, men snarere ønsker de ville slutte fred, så et afsluttende blodigt opgør er undgåeligt. Her er det til gengæld, at filmen husker sit ærinde som actionfilm og for en tid lægger konversationen på hylden og på dæmpet, men yderst spændende vis, koncentrerer sig om bankkup, eftersøgning, mord og kærlighed. En velrystet cocktail.

Stjernedrys
Onde tunger vil måske hviske, at filmen bæres af det sparsomme samspil mellem to af vor tids store amerikanske stjerner Al Pacino og Robert de Niro, og at intentionen er, at skabe Oscar-materiale. Ja, vi har før set dem begge i roller, der minder om disse og ja, det er et trækplaster, at lade to filmpersonligheder mødes på en coffee-shop og lade "method-acting" være kodeordet. Der er bare ikke andet at sige, end at de begge, typecasting eller ej, leverer pragtpræstationer.
"Heat" har kun ét eneste problem - den er for lang. Ingen scener er som sådan unødvendige, men Michael Mann dvæler for tit og for længe i de enkelte scener. Han er en dygtig stemningsskaber, med talent for personinstruktion, intens spænding og opfindsomt valg af locations, men ofte glemmer han, at publikum behøver en finger og ikke hele armen og filmen kunne, uden at kompromittere handlingen eller stemningen, være strammet op til almindelig spillefilmslængde.

Brugere

01/09-08Gedin krimi-action film 1
Jeg synes personligt, at folk oftest har lidt for nemt ved at udråbe en film til et mesterværk. Heat er da absolut en ganske udmærket film, med strålende skuespiller præstationer, men så synes jeg heller ikke at den er længere.

Filmen handler primært om "the good guy" politikommisæren (LAPD) Vincent Hanna (Al Pacino) og "the bad guy" Neil McCauley (Robert de Niro), som er ligeværdige modstandere, på hver sin side af loven og netop her udmærker filmen sig, ved at vise et mere nuanceret forhold i et ellers opslidt tema.

Filmen søger at give en anden vinkel på denne genre og det lykkes til dels også, men til gengæld synes jeg at den bliver noget klichéagtig i visse passager. Ligeledes går det til tider hen og virker en anelse konstrueret og forudsigelig - såsom de sædvanlige ægteskab...

28/01-08Verdens bedste
Heat er ubetinget verdens bedste actionfilm i mit filmunivers

En af verdens bedste instruktører står bag dette film brag med to af verdens bedste skuespillere sat op mod hinanden for aller første gang

Det er simpelthen bare klasse og en nydelse ved hvert gensyn

08/09-07Michael The Man(n)
(Spoilers)
Heat er Michael Manns bedste film overhovedet, Fandens til dyster og mørk stemning i Heat giver et skræmmende realistisk indblik i L.A´s "kriminalitets verden". Efter jeg havde set den blændende slutning vågnede jeg op af filmens jern-greb og dog ikke, mens underteksterne kørte var jeg stadigvæk bundet til skærmen.

Neil (DeNiro) spiller kriminel med speciale i bankrøverier. Med hans sammensvorne Slick (Sizemore) og Chris (Kilmer). Mann lægger skarpt på DeNiro som person det førtse stykke tid, hvilket jeg tror er for at fortså ham og føle med ham. Jeg var sku også ved at græde da den arbejds besatte Vincent (Pacino) skyder Neil to gange i maven hvorefter han falder om og man hører det elektroniske soundtrack der bare er fandens godt timet.

Aldrig i mit liv skal jeg overb...

15/06-07den bedste
heat er en fremragende thriller. den er lige røget ind på min første plads al pacino og robert de niro er perfekte sammen

13/05-07Fjendernes venskab 3
Allerede fra 'Heat's begyndelse øjner man, at der er kælet for hver en cinematografisk detalje. Hvert et billede Michael Mann sikkert sender op på skærmen er smukt poleret på alle leder og kanter, mens klipningen synes genial i al dens veltimede og handlekraftige stil. Det resulterer begribeligt i en fortryllende visuel side, der elegant booster tilskuernes førstehåndsindtryk og forventninger op til usædvanlige højder. At forventningerne så bliver indfriet på smukkeste vis, indikerer kun hvilken utrolig bedrift ’Heat’ er.

Hvor ’Heat’ måske klarest sejrer, er i de menneskelige aspekter, der som et vidunderligt og højst velsmagende krydderi forvandler historiens essentielle karakterers - til start - uigennemtrængelige sind til en blød og problemfyldt tankeforsamling. Ikke mindst på grun...

01/03-07I kampens hede 25
Tre år efter den storslåede og episke ”Den Sidste Mohikaner” var der dømt mere storfilm fra Michael Mann. Med store præstationer, store skudfagter og ikke mindst store følelser er ”Heat” en film ud over alle rammer og allerede nu en klassiker inden for sit fag. Og det er der ikke meget at sige til. To af filmhistoriens største navne, Al Pacino og Robert DeNiro, står i spidsen for dette mesterlige udspil, og slår gnister som to flintesten i sammenstød. ”Heat” er ingen banebrydende original film på papiret, men derimod i sin udførelse, der syder, bobler og koger af intensitet.

Så simpelt som det er sagt er ”Heat” en vaskeægte ”politi og røver” film, om den gode og den onde der raser i kampen for retfærdighed. Og samtidig er den et opgør mod det konventionelle hævndrama, der længe har le...

03/11-06Syntes lige den skulle genses... 2
nu hvor jeg snart flytter til L.A. Stadig lige fed og fantastisk.

18/08-06Turn on the Heat
In case you forgot:

Husk at opleve Michael Mann's storslåede actiondrama "Heat" i aften på DR1.

11/01-06Sådan skal action skrues sammen
Normalt kommer jeg hurtigt til at kede mig når jeg ser en action film. Hvis der var en manual for hvordan man skulle skrue en actionfilm sammen ville bogen hedde Heat. Jeg kan simpelthen ikke se hvordan man laver en actionfilm mere suverænt.

05/01-06Manns verden er realistisk
Som jeg allerede har nævnt i min kort anmeddelse af The Insider, elsker jeg Michael Manns film. Han er virkelig en mester instruktør der formår at en realitisk tone og stil med sine film. Der er aldrig noget der er overdrevet eller overspillet. Alt er perfekt. Der gode ved især Heat er at man ikke blot følger 2 eller 3 hovedpersoner som man føler sympati, had eller hvad den nu kan være. Nej der er mange underpersoner man følger og føler for når noget slemt sker for dem eller dem omkring dem. Filmen er ikke bare om politimanden der skal fange den slemme bankrøver, nej her er der menneskelige følelser blandet ind i det. En smuk historie om venskab, passion, ensomhed og hvad den menneskelige verden ny består af.




Fakta

Medvirkende
Neil McCauley Robert De Niro
Neil Vincent Hanna Al Pacino
Chris Shiherlis Val Kilmer
Nate Jon Voight
Michael Cheritto Terje Rypdal
Justine Hanna Diane Venora
Eady Amy Brenneman
Charlene Shiherlis Ashley Judd
Drucker Mykelti Williamson
Breedan Dennis Haysbert
Lauren Natalie Portman
Alan Marciano Hank Azaria
Bag kameraet
Instruktion Michael Mann
Produktion Michael Mann, Art Linson
Manuskript Michael Mann
Fotografi Dante Spinotti
Klip Pasquale Buba, William Goldenberg, Dov Hoenig, Tom Rolf
Scenografi Neil Spisak
Musik Michael Brook, Brian Eno, Elliot Goldenthal, Terje Rypdal
Genrer og relationer
Genre Thriller
Premieredatoer
Biograf 09.02.1996
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1995
Spilletid 170 min.
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 1.488
Selskab Warner Bros., Regency Enterprises, Monarchy Enterprises B.V., Forward Pass
Biodistributør Warner & Metronome Film

Se også...