Hugo

Paris, 1931. Inde bag banegårdens mure bor 12-årige Hugo, der ubemærket passer stationens urværker efter sin fars død. Da Hugo møder den jævnaldrende Isabelle, lærer han også hendes bedstefar, den bitre gamle legetøjssælger Georges, at kende. Det viser sig, at Georges' fortid gemmer flere hemmeligheder - herunder nøglen til den mekaniske mand, som Hugos far aldrig nåede at færdiggøre. © Scope

Produktionsår 2011
Genre Adventure, Drama, Familiefilm
Instruktør Martin Scorsese
Medvirkende Ben Kingsley, Asa Butterfield, Chloe Moretz, Sacha Baron Cohen
Spilletid 126 min.
Biopremiere 15.03.2012
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Martin Scorsese

(INSTRUKTØR)
Martin Scorsese tilhørte den første generation af amerikanske instruktører, der havde en akademisk indfaldsvinkel til faget og er nærmest indbegrebet af en amerikansk auteur (om end han sjældent skriver sine manuskripter selv). Siden studiedebuten med 'Togrøverne fra Arkansas' (1972) har den speedsnakkende italiensk-amerikaner lavet film inde...

Anmeldere

Politiken
"...som filmhistorisk legestue i 3D er Scorseses ' Hugo' nu ikke desto mere et lille underværk."

Berlingske Tidende
"Det er nemlig svært at mene andet, end at »Hugo« er en god film. Om man kun vil synes, den er god eller rent ud sagt fantastisk, måske nærmest magisk, vil hænge sammen med en stribe faktorer: Et bankende hjerte for filmhistorien og en veneration for selv de ældste forfædre i faget."

Jyllands-Posten
"Aldrig i sin produktion har Scorsese været så varm og så kærlig som i denne sin hyldest til sit elskede filmmedie, som han også her håndterer med elegance og overblik."

Information
"Hugo giver kun én lyst til at se og gense ikke mindst Georges Méliès' film, men også alle de andre store, vidunderlige, livsbekræftende værker, filmhistorien er så rig på, og som Hugo nu så smukt føjer sig til."

Ekstra Bladet
"Deler man Scorseses kærlighed til mediets magiske muligheder, er der dog ingen vej uden om en tur i biffen."

B.T.
"Faktisk er den film sgu så smuk, at man bør se den bare for billederne. På den led trækker det jo så ikke just fra, at der så også følger en god, velfortalt og facetteret historie med billederne."

Cinemazone
"...en lækkerbisken for alle med en forkærlighed til filmens verden generelt, for den formidler med stor overbevisning den fascinerende tiltrækningskraft, som filmens univers alle dage har haft."

Brugere

02/04-12En honningdryppende historietime fra Skolemester Scorsese 1
Martin Scorsese ryddede stort set bordet for tekniske priser ved årets Oscar-uddeling med ”Hugo”, hvis hovedperson er en 12-årig dreng, der i slutningen af 1920’erne gemmer sig på Montparnasse-stationen i Paris, hvor han passer sin fordrukne onkels arbejde med at holde stationens ure i gang. Hugos hovedprojekt er dog reparationen af en mekanisk mand, som hans afdøde far efterlod. Han stjæler reservedele fra en legetøjsbutik, hvis sure ejer viser sig at være filmpioneren Georges Méliès, der selv har en forbindelse til den mekaniske mand.

Den egentlige historie i ”Hugo” drejer sig nemlig ikke om Hugo selv, men om Méliès’ tragiske skæbne. Han var virkelig en pioner, der lavede nogle af de første special effects og skabte de første fantastiske film, som han lavede i hundredevis inden 1. V...

24/03-12In Dreams
SPOILERS

Når lykkelige slutninger kun findes på film, og når drømme er som film, hvordan får man så sit shitty liv til at ende lykkeligt. Ved at leve filmen og drømmen ud, virkeliggøre den. Det er trylleformularen for Hugo i den denne feel good-film om forholdet mellem fiktion og virkelighed, for i det øjeblik han udlever sin drøm/film og sætter sit liv på spil for at lade stationsbetjenten få muligheden for at redde sig, gør han den stive betjent menneskelig og redder sig selv og denne fine film.

Man kan sige meget om filmen, men jeg synes det er rart at se en anden side af Scorsese, nemlig den varme, glade side, som altid har ligget bag hans kritik af sine fortabte hovedpersoner. Og er Hugo andet end et hans sædvanlige postulat om den fordærvede virkelighed - og filmmediet (eller...

23/03-12Visuelt mesterværk
Filmen er uden tvivl en visuel og teknisk triumf. Det er sindsygt godt lavet. Paris og omgivelserne fremstår meget farverigt og eventyrligt. Det er muligt ikke alt virker 100 % perfekt lavet, men uanset hvad så er filmen en lang nydelse for øjet. Især scenerne hvor Hugo render rundt og smører alle urene omkring togstationen er eminent. Men scenerne hjælpes også af de fremragende lyeffekter, samt det suveræne underlægningsmusik, og giver nærmest en magisk bevægelse.

Historien er meget fængende og samtidig meget spændende. Tempoet er højt, uden at man nogensinde mister fokus. Man har bare lyst til at følges med Hugo hele vejen, og opleve universet i hans selskab. Han er en kvik dreng der kan reparere stort set alt. Samtidig finder vi ud af han har stor passion for spillefilm, hvilket v...

20/03-12- Den reaktionære lod - 5
Der var engang en revolutionær, en oprørsk grundlægger der benhårdt protokollerede sig i det filmhistoriske atlas som en personificering af den amerikanske nybølge, der med kameraet søsatte sig og opdagede Amerikas forpinte machosjæl, der bekæmpede intime krige på toppen af bunden i den socialdaglige overhalingsbane

Men uden sit flair som unådig kirurg af gaderealisme, er Martin Scorsese blevet et impotent knald. Hans seneste byld ”Hugo”, der beskrives som et kærlighedsbrev til filmens hjørnesten og spædhistorie hvilken ifølge filmens retorik skulle befinde sig i vores diabetesfremkaldende drømme, er en overraskende uoverraskende analyse og i sin 3D-udlægning noget værre selvmodsigende bullshit, der ikke fyre op for de imaginære undergrunde, men hellere vil fremprovokere klichéoverdos...

18/03-12Hugos far
I de sidste to minutter af Martin Scorseses overdådige 3D-familiefilm "Hugo" cirkulerer kameraet blandt gæsterne i en proppet pariserlejlighed. Under sin virtuose køretur passerer kameraet en høj, spinkel, bebrillet herre, der entusiastisk spørger sin sidemand: »When can I sign up?«

Denne ene replik tilhører Brian Selznick. Den 45-årige tegner og forfatter er manden bag billedromanen "Opfindelsen af Hugo Cabret", som Scorseses "Hugo" bygger over.

Bries Blog-O-Rama har mødt Brian Selznick, som eksklusivt fortæller om sin kærlighed til H. C. Andersen og mekaniske dukker - og selvfølgelig om den store oplevelse, det var at træde ind på settet til en Martin Scorsese-film!

http://brianiskov.blogspot.com/...lznick_16.html

15/03-12Hvorfor ikke!
Dette er en af de film jeg bare super gerne vil se, og det er der én bestemt grund til, nemlig pga. af instruktøren, Martin Scorsese, som jeg syntes altid laver nogle enormt spændende og superb film!

Så der ligger en billet bestilling og venter fra min side af.


Fakta

Medvirkende
Georges Méliès Ben Kingsley
Hugo Cabret Asa Butterfield
Isabelle Chloe Moretz
Stationsforstander Sacha Baron Cohen
Lisette Emily Mortimer
Monsieur Labisse Christopher Lee
Mama Jeanne Helen McCrory
Rene Tabard Michael Stuhlbarg
Onkel Claude Ray Winstone
Hugos far Jude Law
Monsieur Frick Richard Griffiths
Madame Emilie Frances de la Tour
Bag kameraet
Instruktion Martin Scorsese
Produktion Johnny Depp, Tim Headington, Graham King, Martin Scorsese
Manuskript John Logan
Forlæg Brian Selznick
Fotografi Robert Richardson
Klip Thelma Schoonmaker
Scenografi Dante Ferretti
Musik Howard Shore
Genrer og relationer
Genre Adventure, Drama, Familiefilm
Nøgleord 3-D, Baseret på roman, Forældreløs, Illusion, Paris, Stumfilm
Premieredatoer
Biograf 15.03.2012
Dvd 17.07.2012
Øvrige oplysninger
Alternativ titel The Invention of Hugo Cabret
Land USA
Sprog Engelsk
Produktionsår 2011
Spilletid 126 min.
Link Officielt website
Trailer Eksternt site
Selskab GK Films, Infinitum Nihil
Biodistributør United International Pictures
Dvd-distributør Paramount Home Entertainment

Se også...