The Avengers - Hævnere i kjole og hvidt (The Avengers)

Vejret arter sig helt tosset i England, med faretruende omslag fra sommer til vinter og tilbage igen. Regeringen sætter den ulastelige agent John Steed og den smækre Emma Peel på sagen. Sporene peger mod den excentriske videnskabsmillionær De Wynter, der tilsyneladende har opfundet en himstregims, der kan kontrollere elementerne. © Scope

Produktionsår 1998
Genre Action, Komedie
Instruktør Jeremiah S. Chechik
Medvirkende Ralph Fiennes, Uma Thurman, Sean Connery, Patrick Macnee
Spilletid 90 min.
Biopremiere 18.09.1998
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Ralph Fiennes

Den karismatiske Ralph Nathaniel Fiennes bærer sit elegante og aristokratiske look med en skødesløs selvfølgelighed. Efter at have givet den som Heathcliff i 'Stormfulde højder' overfor Juliet Binoche blev han introduceret for det store publikum som den sadistiske lejrkommandant i 'Schindlers Liste' (1993). Rollen som det dumme svin blev beløn...

Anmeldere

Scope
Tamme hævnere

Endnu en tv-serie må se sig overført til det store lærred. Denne gang er det "The Avengers", der i Jeremiah Chechiks bioversion er blevet lige så flot og gennemført i designet, som den er anstrengende i dialogen

I disse for vor verden så postmoderne retrotider hentes meget materiale og ideer fra de gode gamle 60'ere og 70'ere. I filmkredse har det udmøntet sig i, at en sand strøm af gamle tegneserier har fået liv, og mangen en populær tv-serie er blevet blæst op til stort format. Succesen ved denne transformation har naturligvis været svingende. I begge ender af skalaen, kan man nævne den slemme "The Saint - Helgenen" (97) og den betydeligt bedre "Mission: Impossible" (96). Nu er turen altså kommet til en af engelsk tv's store klenodier fra 60'erne, "The Avengers", der er blevet shinet gevaldigt op og har fået et par gedigne stjerner på rollelisten.

Den gamle sang om helte og skurke

Historien er i starten noget rodet fortalt, og det er først et stykke inde i filmen, at man for alvor fatter, hvad det egentlig drejer sig om. Ministeriets første mand i marken, John Steed (spillet med tilpas stiv overlæbe og te-attituder af Ralph Fiennes), bliver sat på en sag af allerhøjeste prioritet: vejrforholdene i England er gået amok og ændrer sig fra høj solskin til isnende vinter på få minutter. Mistanken samler sig hurtigt om den ekcentriske videnskabsmillionær Sir August De Wynter (spillet med forbavsende ufarlighed af Sean Connery). For at stå lidt bedre rustet får Steed tilkendt eksperthjælp i form af den langhårede slikasparges Dr. Emma Peel (uimodståelige Uma Thurman), der har et par overraskelser gemt i ærmerne, blandt andet en mindre venlig dobbeltgænger, som arbejder for De Wynter. For naturligvis er det ham, der laver rav i den med sin avancerede vejrmaskine, og naturligvis vil han have en bunke penge af Ministeriet for at stoppe sine små eksperimenter. Men Steed og Peel stiller jo ikke op for bollemælk og får tilsidst sat tingene på plads.

Kon

Det lyder jo faretruende ordinært, og det er det desværre også. Der er ganske enkelt for mange velkendte Bond-referencer til, at man gider interessere sig for selve handlingen. Det er reelt set noget, man kan leve med, fordi det kan henvises til genrens stereotyper. Hvad der derimod er svære at tilgive, er dens mangel på originalitet i beskrivelsen af Steed og Peels forhold, med deres konstante antydninger af noget mere end bare professionelt samarbejde. Her er det så, at man igen må skyde på manuskriptforfatteren, der i stedet for en dialog med vid og bid, giver os anstrengte metaforer til overflod. Og det er synd, når man får stillet noget nær de perfekte skuespillere til rådighed.

Pro

Men så er det da godt, at der er andre ting, man kan savle over. Foruden Uma Thurman i sort læderantræk, så er filmens absolutte hovedatraktion et meget gennemført design. I flere scener tager denne overflod af stil totalt magten fra historien, og lur mig om det ikke er ganske bevidst. Når den første benovelse over det trendy udseende først har lagt sig, så står man desværre tilbage med historien, og den er godt nok for tynd.

Brugere

05/07-06How real do you feel, Mrs Peel? 10
SPOILERS

Et originalt forsøg på at lave en film, der på en gang er en kærlighedshistorie og en thriller. I modsætning til f.eks. Hitchcock, som ofte gemte den humanistiske handling i sine actionplots, toner The Avengers rent flag. Filmen er i bogstaveligste forstand personlighedsspaltet. Som Mrs Peel selv.

Og hele familien er vidner til dramaet: Mother, father (ombyttede roller, mor spilles af en mand og vise versa - der spilles på kønsidentiteten, short & sweet & antydet i modsætning til En Soap). Og selv the teddy bears er der, men de må symbolsk lade livet da Emma og John endelig bliver voksne.

Den groteske humor er fint underspillet.

"I thought I was seeing double"

"That makes two of us"

Bedre kan det ikke skrives.

Mrs Peel fanget i sin egen sindssyge: Ovenfra ...

16/04-04Umådelig ringe...
Anonym
Føj, for en fæl film!
Elendig handling, et stift skuespil og en hel masse andet gøgl, der gør at filmen bliver noget bras!
Hvorfor en fremragende Sean Connery er med i filmen er mig en gåde. Det er bare spild af hans talent, og han hæver ikke filmen på nogen måde.
Enkelte gode actionsekvenser er der at finde i filmen, men ellers intet andet.

16/08-03Det er noget lort!!!
Anonym
Hvor er dialogerne dog kedelige at høre på!!!

Det er en af de værste actionfilm jeg har set!

Selv Sean Connery skuffer!

Hold jer væk fra denne film!

04/08-03DØDkedelig!
Anonym
DØDkedelige dialoger.

DØDkedelig handling.

DØDkedelige actionsekvenser.

OSV...

24/01-03Den knivkastende dræberbamse
Anonym
I denne film er selveste Sean Connery forklædt som bamse. Og da han er skurken i filmen, er det da kun meget passende at han er den sorte af dem. Han har en plan om at tilintetgøre vores planet, ved at brænde os, drukne os og til sidst fryse os ihjel. Uheldigvis for ham, er to af hans bamse medhjælpere uenig med ham, omkring hans ide. Vi taler om henholdsvis den gule bamse og den grønne bamse. Men Sean bryder sig bestemt ikke om, at nogen er imod hans geniale ide, så han finder straks to styk kasteknive, og vupti. To bamser ligger døde med en kniv i maven.

Hvis man ønsker at se hvad der videre vil ske, kan man jo prøve at se filmen, når den engang kommer på tv. Et must for filmkritikerne, som elsker at kritisere film.

08/08-02Elendigt Indhold
Anonym
Pakket ind, så den ligner et flot og gennemført actioneventyr. Men hvad betyder indpakningen, når indholdet er langtrukkent, handlingen dilettantisk skruet sammen og spillet er stift, og ikke engang en Connery kan leve op til standard. Der er et par gode actionscener, men resten er uvedkommende og ligegyldigt. Efter en kult Tv-serie af samme navn fra tresserne


Fakta

Medvirkende
John Steed Ralph Fiennes
Emma Peel Uma Thurman
Sir August de Wynter Sean Connery
Usynlige Jones Patrick Macnee
Mor Jim Broadbent
Far Fiona Shaw
Bailey Eddie Izzard
Alice Eileen Atkins
Trubshaw John Wood
Brenda Carmen Ejogo
Bag kameraet
Instruktion Jeremiah S. Chechik
Produktion Jerry Weintraub
Manuskript Don MacPherson
Fotografi Roger Pratt
Klip Mick Audsley, Fred Fouquet
Scenografi Stuart Craig
Musik Laurie Johnson, Joel McNeely
Genrer og relationer
Genre Action, Komedie
Undergenre Spion-og-agent-film
Nøgleord Agent, Baseret-på-tv-serie, Gal videnskabsmand
Premieredatoer
Biograf 18.09.1998
Dvd 01.12.2005
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1998
Spilletid 90 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 11.302
Selskab Warner Bros.
Biodistributør Sandrew Metronome

Se også...