Manden med jernmasken (The Man in the Iron Mask)

De tre musketerer samles endnu engang i deres livs efterår. Men denne gange er det ikke kongens ære, Aramis, Porthos og Athos skal forsvare. Det er kongen, der skal bekæmpes! Den største forhindring er musketernes gamle kollega D'Artagnan, der er kongens livvagt. © Scope

Produktionsår 1998
Genre Action, Adventure
Instruktør Randall Wallace
Medvirkende Leonardo DiCaprio, Jeremy Irons, John Malkovich, Gérard Depardieu
Spilletid 133 min.
Biopremiere 27.03.1998
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Leonardo DiCaprio

Med sine hovedroller i 'William Shakespeares Romeo + Julie' (1996) og 'Titanic' (1997) blev den blonde hjerteknuser med de blå øjne ikke bare halvfemseres største teenageidol, men et globalt fænomen. Leonardo Wilhelm DiCaprio optrådte første gang som 5-årig i tv-programmet 'Romper Room' og formåede samtidig at blive smidt ud af studiet på gru...

Anmeldere

Scope
Fægtefilmflop

Skumle planer, kappeklædte mænd, og skønne kvinder er hovedingredienserne i musketereventyret "Manden med jernmasken". Denne stjernebesatte amerikanske film efterlader dog én med en træt mine og en intetsigende smag i munden

Dårlige skuespillerpræstationer, forudsigelige filmklichéer og ufrivillige komiske scener. Det er hele tre ting på en gang - i én film. Og der er lidt for meget, der ikke lykkes, i en film, der ikke giver sig ud for at være meget mere end en gammeldags røverhistorie. Den er baseret på en bog af Alexandre Dumas og er en efterfølger til "De tre musketerer". Idéen er spændende nok - at følge de tre musketerer og D'Artagnan i deres livs efterår, hvor de har fået mave, er blevet tyndhårede og en smule livstrætte. Da de finder en god sag at kæmpe for, kniber det dog hverken med heltemodet eller kampgejsten.

Byt og vind med samme sind

Man kan ikke lade være med at have lidt ondt af skuespillerne, der ikke kun kæmper for retfærdighed i 1600-tallets Frankrig, men også for at give deres kårdesvingende musketerer et svirp af menneskelig dybde. Leonardo DiCaprio er manden med det nuttede drengeansigt, som har fået overdraget dobbeltrollen som Louis XIV og dennes tvillingebror Philippe. Louis er en ond og herskesyg konge, der har sendt sin gode bror i fængsel med en overbevisende jernmaske på hovedet. Jeremy Irons er manden med den sammenbidte kæbe, Aramis, som vil forsøge et dristigt broderbytte og derfor samler sine fægtebrødre fra de gode gamle dage. Gerard Depardieu er manden med den store næse, Porthos, som ikke laver andet end at fjolle rundt og komme med fjogede bemærkninger. John Malkovich er manden med den vrede mund, Athos, der har et personligt regnskab at gøre op med kvindeforføreren Louis. Malkovich råber desværre mange af sine replikker i et forsøg på at give sin rolle større troværdighed. Hans Athos bliver dog ikke til mere end en falleret discountudgave af Valmont-figuren fra "Farlige forbindelser".

Gabriel Byrne er manden med det sørgmodige blik, D'Artagnan, der som den eneste stadig er musketer og kongens loyale livvagt. Derfor bliver han også det genforenede trekløvers værste fjende. Byrne er lyspunktet blandt stjernerne, idet han får det maksimale ud af filmens mest interessante rolle. Til forskel fra sine kolleger underspiller han og formår at gøre tilskueren bare en smule optaget af D'Artagnans mystiske forhold til Louis og hans mor, enkedronningen Anne (Anne Parillaud - bedre kendt som "Nikita")

Én frem for dem alle

Da de fleste mænd i "Manden med jernmasken" ejer en kårde, er det ærgerligt, at de ikke trækker den lidt oftere. Men, det er en lang historie, instruktøren og manuskriptforfatteren, Randall Wallace skal nå at fortælle, så der er ikke meget tid tilovers til flere raske fægtescener. Hvis man er ude efter tematisk dybde, er det da muligt at fundere en stund over venskabets natur, identitetstab, dobbeltgængermotivet og kærlighedens ubrydelige bånd. Man kan også lade være og i stedet bruge tiden i biografen til at beslutte hvem af hovedrollerne, man bedst kan lide. Det er en simpel indgangsvinkel, men den passer meget godt til denne film.

Brugere

21/09-05Manden med jernmasken 1
Den er fantastisk Irons, Malkovich, Depardieu er super gode til deres roller. Jeg kan specielt godt lide Athos, hans stædighed og måde at vise sine følelser på, det er fantastisk !!

18/02-05Komisk opgør
God film om opgøret mellem de to brødre, der slås om tronen. Samtidig er den en meget komisk film, hvilket især Gérard Depardieu bidrager fint til.

05/01-05- Sløv underholdning -
Et forsøg på at genindføre gammeldags musketerunderholdning er mere end velkommen, men desværre er det i dette tilfælde endt med en lidt tam version af den klassiske myte om manden med jernmasken.

Underholdningen er ikke overvældende, og hvis man forventer storladne og betagende fægtekampe, så bliver man slemt skuffet. Der er bestemt ikke meget actioneventyr over det det her, selvom det er habilt skruet sammen. Man savner grundlæggende noget slagkraft i mange af scenerne, og det betyder, at filmen ofte virker stillestående og faktisk længere, end den i virkeligheden er. Man skulle nok have skåret spilletiden ned en smule, eller blot sat lidt mere liv i kludene, for det virker af og til ret trægt.

Heldigvis hviler filmen på et solidt fundament i form af en god og interessant histori...

20/12-04Spændende og velspillet!
Anonym
På papiret ser det ganske spændende og lovende ud med de ellers gode skuespillere i større og mindre roller. Filmen skuffer bestemt heller ikke. Vi har en god, velfortalt og ukompliceret historie, som faktisk formår at være spændende til det sidste. Indimellem er filmen en anelse langtrukken, men dog til at leve med.

De ellers gode skuespillere spiller (som forventet) godt, hvor man har samlet de rigtige skuespillere til denne film, og det blev heldigvis belønnet. Forvent ikke noget mesterværk, men en god film, som byder på en solid underholdning, god historie og godt skuespil.

Kostumerne er utrolige flotte, makeuppen ser realistisk ud. Fægtekampene er ok, dog langt fra imponerende. God film!!

27/03-03Hvor Blev De Af?
Anonym
Den ondsindet Kong Louis (DiCaprio) har en hemmelig tvillingebror (DiCaprio), som lever en kummerlig tilværelse i en fængsel, iført en jernmaske. De aldrende musketerer planlægger at bytte kongen ud med sin bror, så Frankrig kan få en retfærdig og god leder.

Sikken en rolleliste der er at finde her, flere af de mest respekterede skuespillere der findes er med, og sikken en skuffelse.

DiCaprio kan ikke overbevise som den onde Kong Louis, men gør det lidt bedre som den milde bror, men ikke meget. Depardieu, engang udråbt til verdens bedste skuespiller, er krukket og umorsom i rollen som Porthos og virker mere som han er ved at forberede sig til rollen som Obelix, han spiller rædselsfuldt. Byrne er kedelig alvorsfuld som D’Artagnan og Irons en ligegyldighed som Aramis. Malkovi...


Fakta

Medvirkende
Kong Ludvig 14. / Philippe Leonardo DiCaprio
Aramis Jeremy Irons
Athos John Malkovich
Porthos Gérard Depardieu
D'Artagnan Gabriel Byrne
Dronningemoder Anne Anne Parillaud
Christine Judith Godrèche
Løjtnant Andre Edward Atterton
Raoul Peter Sarsgaard
Kongens rådgiver Hugh Laurie
Bag kameraet
Instruktion Randall Wallace
Produktion Russell Smith, Randall Wallace
Manuskript Randall Wallace
Fotografi Peter Suschitzky
Klip William Hoy
Scenografi Anthony Pratt
Musik Nick Glennie-Smith
Genrer og relationer
Genre Action, Adventure
Undergenre Kappe og kårde-film, Periodefilm
Nøgleord Far-søn, Kidnapping, Musketer, Tvillinger
Premieredatoer
Biograf 27.03.1998
Dvd 02.08.2000
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1998
Spilletid 133 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 29.999
Selskab United Artists
Biodistributør United International Pictures

Se også...