Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark - 2 D (The Hobbit: The Desolation of Smaug)

Hobbitten Bilbo Sækker, troldmanden Gandalf den Grå og tretten dværge er på vej mod dværgenes kongerige Erebor, hvor de skal tilbageerobre Kongestenen fra dragen Smaug. I Dunkelskoven møder de hamskifteren Beorn og nogle fæle kæmpeedderkopper. Flere store udfordringer venter kompagniet på deres færd - ikke mindst, da Bilbo til sidst står over for den frygtindgydende drage. © Scope

Produktionsår 2013
Genre Action, Adventure, Fantasy
Instruktør Peter Jackson
Medvirkende Martin Freeman, Ian McKellen, Richard Armitage, Benedict Cumberbatch
Spilletid 161 min.
Biopremiere 11.12.2013
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Ian McKellen

Ian Murray McKellen, klassisk engelsk skuespiller, har på teater og tv spillet alt fra Hamlet til Hitler. Han producerede og spillede titelrollen i Richard Loncraines saftige modernisering af Shakespeares "Richard III" (1995) og vred hver en svidende replik til sidste vitrioldråbe. McKellens portræt af den aldrende gyser-instruktør James Whale i ...

Anmeldere

Politiken
"Det er stilrent eventyrgys, storslået fantasy, ren og skær Wagner, her i den digitale billedepokes uendelighed af mulige illusioner, inklusive chokvirkningen af at få bæstet lige ud i fjæset med 3D-kraft."

Berlingske
"Problemet med filmen som helhed er blot, at nok er den fejende flot, men Tolkiens efterhånden tyndslidte univers tages alt for alvorligt."

Jyllands-Posten
"...ikke videre vellykket, fordi Jackson ikke formår at dosere sin fortælling, der trækkes i så ulideligt langdrag, at den spændende historie går hen og bliver kedelig. Og det kan alverdens tekniske fi-nesser ikke ændre på."

Information
"... en væsentlig bedre og mere tilfredsstillende oplevelse end den første film. Den kunne dog godt have været lidt kortere."

Ekstra Bladet
"Jacksons evne til at komprimere Tolkiens univers uden at miste det fabulerende og detaljerige er her kammet over i det modsatte: En absurd oppustning af et materiale, der slet ikke kan bære det, og derfor hurtigt klasker sammen som en mislykket soufflé."

B.T.
"Er man ikke allerede hobidt af Tolkiens og Jacksons visioner, behersker man ikke et ord af elversproget sindarin, og kan man, som undertegnede, stadig ikke kende de 13 dværge fra hinanden, så må man nøjes med at være mere eller mindre imponeret tilskuer."

Cinemazone
"Kulisser, musik, effekterne og alle de mindste detaljer fremstår så gennemført troværdigt lavet at det er en sand fornøjelse at indtage filmen."

Ekko
"...en så appetitvækkende film, at man glæder sig til tredje og sidste omgang med hobbitter, dværge, elvere, orker og drager."

Brugere

29/12-13Dragen Smaug er fin, men Jackson strækker stadig historien alt for langt ud
Anden del af Peter Jacksons "The Hobbit" måtte i sagens natur blive en fortælling med endnu mere rejsen rundt, eftersom den dækker bogens midterstykke, fra heltene har undsluppet goblinkongen, og til de trænger ind i The Lonely Mountain, hvor Smaug har besat det gamle dværgerige og bogstaveligt talt har begravet sig i dværgenes enorme guldskat.

Den her del af historien er faktisk ikke helt nem at omsætte til film, fordi den er så voldsomt episodisk. Bilbo og dværgene møder først den ene fare, så den næste, og hver af dem udgør sit eget afsluttede kapitel. Det giver et hakkende flow i fortællingen, som glider nemmere ned på bog, fordi man der sidder og selv forestiller sig de eventyrlige scenerier. På film bliver det bare meget abrupt, når scenerierne netop skifter hele tiden. Jackson ...


Fakta

Medvirkende
Bilbo Sækker Martin Freeman
Gandalf Ian McKellen
Thorin Egeskjold Richard Armitage
Smaug Benedict Cumberbatch
Tauriel Evangeline Lilly
Thranduil Lee Pace
Bard Luke Evans
Oldermanden i Søby Stephen Fry
Legolas Orlando Bloom
Beorn Mikael Persbrandt
Radagast Sylvester McCoy
Balin Ken Stott
Bofur James Nesbitt
Kili Aidan Turner
Galadriel Cate Blanchett
Bag kameraet
Instruktion Peter Jackson
Produktion Peter Jackson, Fran Walsh, Carolynne Cunningham, Zane Weiner
Manuskript Peter Jackson, Fran Walsh, Philippa Boyens, Guillermo del Toro
Forlæg J.R.R. Tolkien
Fotografi Andrew Lesnie
Klip Jabez Olssen
Scenografi Dan Hennah
Musik Howard Shore
Genrer og relationer
Genre Action, Adventure, Fantasy
Nøgleord Baseret på roman, Drage, Edderkop, Eventyr, Seriefilm, Troldmand
Relaterede film Hobbitten: En uventet rejse - 2 D, Hobbitten: Femhæreslaget - 2D
Premieredatoer
Biograf 11.12.2013
Øvrige oplysninger
Land USA, New Zealand
Produktionsår 2013
Spilletid 161 min.
Link Officielt website
Trailer Eksternt site
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Selskab Warner Bros., MGM (Metro-Goldwyn-Mayer), New Line Cinema, WingNut Films
Biodistributør SF Film/Filmcompagniet

Se også...