Jolly Roger

Sorte Bill har stjålet jordens fremtid. Derfor forsøger 6-årige Lula at overtale verdens farligste pirat, Jolly Roger, til at hjælpe sig. Desværre tænker Jolly Roger kun på rom og sørøveri. Hun får derfor travlt med at overbevise Jolly Roger om, at han er hendes tipoldefar og at fremtiden i det hele taget er værd at redde. © Scope

Produktionsår 2001
Genre Adventure, Familiefilm
Instruktør Lasse Spang Olsen
Medvirkende Kim Bodnia, Clara Halvorsen, Brian Patterson, Rikard Wolff
Spilletid 95 min.
Biopremiere 12.10.2001
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Lasse Spang Olsen

(INSTRUKTØR)
Lasse Spang Olsen var i mange år primært kendt som en af Danmarks førende stuntmænd, men det ændrede sig i løbet af 1990’erne, da han instruerede flere kortfilm samt spændingshistorien 'Operation Cobra' (1995). Olsen er uddannet som filmfotograf og grundlagde i 1986 den første skole for stuntmænd i Danmark. Selv har han lavet og instrueret st...

Anmeldere

Politiken
Den overvinder simpelt hen aldrig sit ujævne, springende og uafklarede præg. Hvilket egentlig også gælder selve tonen i `Jolly Roger´. Den svinger uforudsigeligt mellem det barnlige eventyr og den drevne eller indforståede satire."

Berlingske Tidende
"...plottet er simpelthen et miskmask af løsrevne sketches, vitser, sidespring, revyoptrin, citater og slagscener..."

Jyllands-Posten
"...selv ligegyldige og ligefrem dårlige børnefilm får en urimeligt stor chance for at vinde publikums bevågenhed. "Jolly Roger" er en af disse film, men dog ikke den værste."

Weekendavisen
"De gode indfald forløses dog ikke i praksis, og filmen fungerer kun i de scener, hvor forholdet mellem pigebarnet Lula (Clara Halvorsen) og hendes tip-tip oldefar Jolly Roger (Kim Bodnia) får lov til at vokse og folde sig ud."

Information
"Med sit discount-look og sine centertunge forsøg på ironi er Jolly Roger en forbier af den helt ubehjælpsomme type. som dansk film ellers stort set har lagt bag sig."

Ekstra Bladet
"I korte glimt har den fat i noget, som i de flotte billeder af sørøverskibet bygget til lejligheden, man alt for mange scener er overbroderet og skæmmet af instrktørens store glæde for vold og eksplosioner."

B.T.
"Bodnia har vist sig at være en kontant og indlevende skuespiller, som aldrig slipper sit tag i publikum."

Weekend Nu
"Det er ærgerligt at skulle sige det, men efterhånden som skuden her vugger frem gennem bølgerne, sættes tilskuerens tålmodighed på en prøve. De bedste ideer overdrives, og atmosfæren mangler krudt."

FilmReactor
Efter at have set Spang Olsens sørøverfilm sidder man nemlig og er alvorligt delt i (mindst) to stykker. På den ene side fortjener de mange gode idéer og sære indfald indtil flere skulderklap, men på den anden side er de mange begivenheder smidt på filmstrimlen i vilkårlig rækkefølge."

Cinemazone
"Der er fart over feltet, når der skal være
det, og kampscenerne fungerer godt. Men fornemmelsen af at føle sig forført ind i filmens univers får aldrig lov til at melde
sig."

Brugere

08/06-11
den er simpelthen så ringe, "men den har jo sin charme", Næ!!!!!

29/12-07suveræn
jeg tror ikke voksne skal anmelde børnefilm - det skal børnene vel

min 8 årige niece, der har set et hav af børnefilm har jolly roger som sin ynglingsfilm og synes den er super god

jeg selv må sige, at den selv for mig var ret underholdende og sjov og original med rigtig godt skuespil hele vejen rundt og især den lille pige, der har hovedrollen

08/02-05Ringe film...
Der er egentlig ikke noget meget ved Joint Revolver! Det skulle måske være Kin Bodnia? Min søster er helt opslugt af ham, men jeg synes nu ikke at han er noget specielt; For han er jo egentlig ikke en særlig god skuespiller!

Jolly Roger er en MEGET, MEGET, MEEEGET kedelig film! Den er ikke sjov, den er ikke spændende, og det er absolut ikke en god historie!

Med andre ord: Til alle jer der ikke har set den: I er faktisk heldige...

28/02-04Det værste jej har sedt FØJ...
Anonym
Det R det værste jeg har set længe & det underligste FØJ............................. Jeg kunne ikke finde på at se den igen aldrig i livet nej fy for den Føj Føj......................................!!!

08/02-04Imponerende
Anonym
At en film kan være så ringe. Jeg vidste den var lidt shaky inden jeg satte mig ned for at se den, men så dårlig...

Og så læste jeg et sted at der er brugt otte millioner skattekroner på at lave den!?!??! Hvem har givet de klovne der har produceret den så mange penge? Og hvorfor?

.

07/02-04FØJ!!!
Anonym
Forfærdelig rodet familiefilm.
Man skulle tro at manuskriptet var skrevet af en 9-årig. Aldrig før har jeg set sådan en åndsforladt handling i sådan en ringe film.
Faktisk er jeg temmelig overbevist om at en rimelig begavet 9-årig, sagtens kunne skrive et langt bedre manuskript, end Lasse Spang Olsen.
Forhåbentlig vil det gå ham bedre i fremtiden, hvis bare han overlader manuskriptet til dem der kan skrive et.

18/01-04Synd
Anonym
Børn er taknemmelige, desværre og det udnytter vi voksne til at vise dem sådant noget møg som det her. Mine børn har i hvert fald fortjent bedre.

18/01-04God ved dyr!!!
Anonym
Det er en børnefilm og det gør den rigtig godt!!..Den har ingen store armbevægelser og intet formål udover at bevæge sig i et univers hvor kun (De voksne ) børn kan være med.....Massere af pirater,,skibe og krudt og kugler....Min lille nevø var ellevild og skal med ganske sikkerhed være pirat til fastelavn

17/01-04Not Very Jolly
Anonym
Fremtiden har blevet stjålet at en flok onde pirater, og pigen Lula (Halvorsen) må forsøge at overtale sin tipoldefar (Bodnia), som også er pirat til at redde verden.

Ringe dansk børne- og familiefilm af værste skuffe. Indfaldene er totalt bovlamme, handlingen hænger dårligt sammen og effekterne vil mere end pengene har rakt til. Så den fantasifuldhed der måske ligger bag er komplet formålsløs i denne dilettantiske forestilling.

Og hvorfor en ellers fantastisk skuespiller som Bodnia spilder sit talent på dette makværk er mig en gåde.

11/01-04En anden vinkel på Gud
Anonym
God film at se med sine børn. Det er dog lidt ærgerligt, at der bliver bandet så meget hele tiden. Et bandeord hist og her skader ikke, men så meget...!? Men altså selve handlingen er god og underholdende. En anden vinkel på det der med Gud og Djævlen!




Fakta

Medvirkende
Jolly Roger Kim Bodnia
Lula Clara Halvorsen
Ærkeænglen Karim Brian Patterson
Sorte Bill Rikard Wolff
Ærkeenglen Theobalt Nikolaj Lie Kaas
Ærkeenglen Emil Tomas Villum Jensen
Gud Jens Okking
José Jacob Haugaard
Røde Harry Søren Fauli
Far Søren Sætter-Lassen
Mor Ellen Hillingsø
Lasse Lunderskov William
Guds hippieven 1 Ole Thestrup
Guds hippieven 2 Søren Frellesen
Bag kameraet
Instruktion Lasse Spang Olsen
Produktion Kim Magnusson, Tivi Magnusson
Manuskript Lasse Spang Olsen
Fotografi Jacob Banke Olesen
Klip Lasse Spang Olsen
Scenografi Peter Severin
Musik George Keller
Genrer og relationer
Genre Adventure, Familiefilm
Undergenre Sørøverfilm
Premieredatoer
Biograf 12.10.2001
Øvrige oplysninger
Land Danmark
Produktionsår 2001
Spilletid 95 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Solgte billetter 99.285
Selskab M & M Productions
Biodistributør United International Pictures

Se også...