Independence Day: Resurgence - 2 D (Independence Day: Resurgence)

Der er gået tyve år siden det første altødelæggende angreb fra rummet. Menneskeheden har siden da levet i global fred og benyttet rumvæsenernes teknologi til at opsætte forsvarsvåben mod eventuelle yderligere angreb. Da en langt større invasionshær end sidst pludselig toner frem på stjernehimlen, må jordens befolkning endnu en gang stå sammen for at overleve. © Scope

Produktionsår 2016
Genre Action, Adventure, Science Fiction
Instruktør Roland Emmerich
Medvirkende Liam Hemsworth, Jeff Goldblum, Maika Monroe, Bill Pullman
Spilletid 120 min.
Biopremiere 23.06.2016
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Roland Emmerich

(INSTRUKTØR)
Tyske Roland Emmerich har tordnet sit navn fast en lille håndfuld effekttunge science fiction- og katastrofefilm fra den absolut dyreste del af Hollywoods skala. De dyre produktioner til trods så har Emmerich opnået et ry som en meget økonmisk ansvarlig instruktør, der formår at skabe sine spektulære popcorn-film noget billigere end hans kolleger...

Anmeldere

Politiken
"Tilbage på bundlinjen står et rungende actionbrag som endnu et ufrivilligt selvportræt af Hollywood som en temmelig primitiv livsform med en højtudviklet teknologi."

Berlingske Tidende
"...fortsættelsen er basalt set et remix af originalen. Det virker samlet set ret dovent, selv om det også kan konkluderes, at Emmerichs nye, oppustede rumkrigsfilm leverer til husarerne i biograferne, der ikke kræver mere end cola, popcorn og mere af det samme."

Jyllands-Posten
"...kan man tilsidesætte sin trang til at skabe en logisk sammenhæng, sluge en kvalm nationalismeretorik, og har man desuden en forkærlighed for kunstigt slim og computerspil, kan man få en herlig, nostalgisk oplevelse af Emmerichs nyeste undergangsfilm."

Information
"... hvor den første film havde held med at finde en balance mellem spektakel, humor og hjerte, ender 'Independence Day: Resurgence' som et overfyldt, uelegant stykke metervare uden ret meget (nyt) at byde på."

Ekstra Bladet
"Man gør ... klogt i at efterlade sine fine fornemmelser og krav om eksempelvis troværdighed eller psykologisk tyngde i garderoben, og bare stige om bord på den visuelle rutsjebane, mens man holder godt fat i bægeret med popcorn. Så er man til gengæld glimrende underholdt i de to timer, løjerne varer. Hverken mere eller mindre."

B.T.
"...når 'ID 2' alligevel holder vand, skyldes det i høj grad actioneksperten Emmerichs taktiske, men også lune overblik. Midt i dette hav af specialeffekter og gentagelser holder intruktøren nemlig fast i humoren og menneskeligheden."

Cinemazone
"Fortsættelsen underholder så afgjort, men man betragter den køligt distanceret snarere end patriotisk opildnet ..."

Ekko
"... en film, der er en halv time kortere end sin forgænger og alligevel føles mere slapt fortalt, fordi den ikke rigtig afsluttes."

Brugere

19/07-16Komplet ligegyldig toer
20 år efter deres første angreb vender aggressive rumvæsener tilbage for at erobre Jorden. Menneskeheden har altså haft et par årtier til at lære den udenomjordiske teknologi at kende, men rumvæsenerne har haft lige så lang tid til at forberede sig, og Jordens forsvarsværker kommer hurtigt under pres. Men måske er der også andre væsener derude, som er potentielle allierede.

Roland Emmerich vender tilbage til sin store internationale gennembrudsfilm med denne fortsættelse, der gentager historien om de heltemodige amerikanske helte, som kæmper mod massiv overmagt fra rummet. For naturligvis er det amerikanerne, der har taget føringen i den internationale koalition, som har styret en fredelig jordklode siden rumvæsenernes første besøg.

Rumvæsenerne har dog ikke den store respekt for t...

30/06-16Unødvendig fortsættelse
Så er den unødvendige fortsættelse af Independence Day kommet! Her er mine tanker...

Gode ting:
Filmen er faktisk underholdende nogle gange, og der er også nogle fine actionscener i filmen. De visuelle effekter er også overraskende gode i det meste af filmen. Jeff Goldblum er også tilbage og gør det faktisk okay godt, og er dermed en af de få lyspunkter i filmen. Det var det.

Dårlige ting:
Mange af de nye karakterer er utrolig kedelige. Der er ikke en eneste hvor man tænker: ham vil jeg gerne se igen! Og ikke nok med det, så bliver filmen bare ved med at introducere nye karakterer hele tiden, og du sidder bare og undrer dig over hvorfor, at de er med. Så er filmen også bare dårligt instrueret (nogle af dialogerne er virkeligt dårligt skrevet), og skuespillet er heller ikke for go...

30/06-16Makværk!
Jeg ved ikke, hvordan det er lykkedes at lave en fortsættelse, der har kostet mere end det dobbelte af den første film, og som er så umådeligt meget ringere, uden at nogen har hevet i den intergalaktiske nødbremse.

Independence Day fra 1996 er ikke noget mesterværk, men blandingen af fantastiske, banebrydende effekter og en afsmittende begejstring fra skuespillere og crew skabte en skamløst underholdende popcorn-film.

Læs hele anmeldelsen her:
http://www.filmkorn.dk/anmeldel...resurgence/474

29/06-16et andet kort indlæg om en anden film 3
Passable, men også noget karismafattig og ultimativ ligegyldig fortsættelse til en af min barndoms, hvis ikke bedste, så mest ikoniske film. Instruktøren Roland Emmerich vender sammen med manuskriptforfatteren Dean Devlin tilbage til deres mest kendte univers, hvor de hæver stupiditetsniveauet, men sænker gevaldigt for charmen, karakterinteressen og almen medrivning. Det er en sand og glædelig fornøjelse at se Jeff Goldblum og Judd Hirsch igen, men Emmerich insisterer på at føre faklen videre til et ungt cast, der eksisterer uden personlighed og distingverende kant. Værre er det dog, at Emmerich slet ikke kan finde et fungerende tempo i Independence Day: Resurgence, der føles lettere maltrakteret i klipperummet. Suspense og spændingsopbygning gider Emmerich heller ikke rigtig denne gang,...

26/06-16Where to Begin?
Jeg kan huske, da jeg som 10-årig knægt sad og så teaser-traileren til den første film. Det var på en slidt VHS-kopi af Braveheart og suset var lige stort tredje og fjerde gang jeg så traileren. Det Hvide Hus blev sprunget i luften?!?! Hvem kunne dog gøre det?

Siden blev det til tre bio-ture og et utal af gensyn på VHS'en og den dag i dag har ID stadig en speciel plads i mit filmhjerte: Udover at være en virkelig go' popcornunderholdning med karismatiske skuespillere og en tommetyk dommedags-atmosfære, var det også én af mine (og min generations "store eventfilm" . Vi citerede konstant Will Smith (formentligt forkert) og grinede smørret, når Jeff Goldblum konstant smed sit "uh-uh-uh" trumfkort.

Det var derfor jeg, for små tre timer siden, satte mig ned og tænkte, at nu skulle det b...


Fakta

Medvirkende
Jake Morrison Liam Hemsworth
David Levinson Jeff Goldblum
Patricia Whitmore Maika Monroe
Præsident Whitmore Bill Pullman
Dylan Hiller Jessie T. Usher
Præsident Elizabeth Lanford Sela Ward
Julius Levinson Judd Hirsch
Jasmine Vivica A. Fox
Dr. Catherine Marceaux Charlotte Gainsbourg
Dr. Brakish Okun Brent Spiner
General Adams William Fichtner
Rain Lao Angelababy
Sam Joey King
Bag kameraet
Instruktion Roland Emmerich
Produktion Dean Devlin, Roland Emmerich, Harald Kloser
Manuskript Nicolas Wright, James A. Woods, Dean Devlin, Roland Emmerich, James Vanderbilt
Fotografi Markus Förderer
Klip Adam Wolfe
Scenografi Barry Chusid
Musik Harald Kloser, Thomas Wanker
Genrer og relationer
Genre Action, Adventure, Science Fiction
Nøgleord Amerikansk præsident, Invasion fra rummet, Sequel
Relaterede film Independence Day
Premieredatoer
Biograf 23.06.2016
Dvd 10.11.2016
Øvrige oplysninger
Alternativ titel Independence Day 2
Land USA
Produktionsår 2016
Spilletid 120 min.
Trailer Eksternt site
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Selskab Twentieth Century Fox Film Corporation
Biodistributør Twentieth Century Fox
Dvd-distributør Twentieth Century Fox Home Entertainment

Se også...